Kvinders valg: Et liv med eller uden børn

Kirsten har ikke lyst
Kirsten Marie Øveraas har aldrig haft lyst til at få børn. Men det skyldes nu ikke, at hun hellere vil gøre karriere. Og i øvrigt elsker hun de traditionelle huslige dyder. Kirsten Marie Øveraas reflekterer.

- At vælge børn fra ... hvorfor taler man aldrig om at vælge børn til? I disse præventionsdage er det for langt de fleste et aktivt valg at få børn.

Når vi andre skifter ble og putter børn, dykker Kirsten ind i en verden af ord. Hun er 33 år, cand.mag. i engelsk og oversætter film og TV-programmer, når hun ikke lige underviser på universitetet. Men det er nu ikke på grund af karrieren, hun har fravalgt at få børn.

- Der er mange, som går rundt og har den forestilling, at der må være noget andet, man gerne vil. Som for eksempel at gøre karriere. Jeg har bare ikke lyst til at få børn. Men jeg tror, det kræver lidt omtanke at gøre noget andet. Man har jo altid en tendens til at reproducere det, man kommer fra.

Ofte reagerer andre mennesker på, at Kirsten har valgt det liv, hun har.

- De tror, jeg hader børn. Jeg har en kollega, der konsekvent kalder mig for børnehaderen. Andre tror, jeg fortrænger lysten til at få børn. Atter andre går rundt og tror, at jeg bare skal finde den rigtige mand, og at jeg i øvrigt også lyver over for mig selv.

Kirsten overvejer, om nogle kvinder mon får børn, fordi de keder sig.

- Præmissen er sådan set lagt fast allerede. Først skal man have karriere, så et barn, så en opvaskemaskine, så et hus, så nummer to barn, så en carport, så to biler og en fladskærm. Den dér liste skræmmer mig lidt. Måske burde mange flere lade være med at få børn, siger hun.

- Ville du gå så langt som til at lade dig sterilisere?

- Jeg har tænkt på det, men det er temmelig dyrt, griner hun.

- Gad vide, om jeg en dag vågner op som 38-årig og pludselig har lyst til at få børn? Men det tror jeg nu ikke.

Signe deler favn, seng og slynge med børnene
Det lå ikke ligefrem i kortene, at Signe Strømgaard Simonsen skulle gå hjemme med sine to børn. Men da hun stod over for valget, føltes det som det eneste rigtige.

- Hvordan er vi nået dertil, at det opfattes som mærkeligt, når børn bliver passet af dem, der elsker dem? Jeg kan se mine børns behov og møde dem i øjenhøjde hele tiden. Det tror jeg på mange måder jeg har bedre forudsætninger for end vuggestuepædagoger. Hvis mine børn har brug for at lege vildt, gør vi det. Hvis de har brug for at sidde hjemme og nulre, gør vi det.

Signe Strømgaard Simonsen er 32 år og har gået hjemme med Nova og Aksel, siden de var helt små.

Signe har delt sin seng, sin slynge og sine bryster med børnene, indtil de selv sagde stop. I dag deler Nova og Aksel en seng på legeværelset, mens forældrene deles om dobbeltsengen i soveværelset.

Signe går hjemme med børnene, mens manden gør karriere.

- Jeg behøver ikke at tjene penge for at være frigjort. Min mand og jeg er lige meget værd. Vi har brug for nogle penge, og så har vi brug for, at vores børn bliver passet på den bedst mulige måde.

Signe mener, at det i princippet lige så godt kunne have været hendes mand, der var den hjemmegående. Men rent praktisk fungerede det bedre, at det blev hende. Hun var højgravid og på vej på barsel med sit andet barn.

Den lille familie på fire bor til leje i en treværelsers lejlighed på Vesterbro og har derudover ikke de store udgifter. Derfor spillede økonomien ikke nogen særlig rolle, da Signe valgte at blive hjemmepasser. Men selv om det ikke var hende, der skulle holde økonomien oven vande, var det vigtigt for hende, at de var ligestillede.

- Min mand har fuldtidsarbejde, og det er i Københavns Kommune. Jeg har fuldtidsarbejde, og det består i at passe mine børn herhjemme. De to funktioner er lige meget værd i vores familie, så der er ingen ulighed dér. Når jeg passer mine børn herhjemme, er det ikke min opgave også at lave mad eller støvsuge eller noget tredje. Mit fuldtidsarbejde er at lave en god hverdag for mine børn med legekammerater, stimulering og underholdning.

Jeg var tæt på at bortadoptere mit barn

Ond eller omsorgsfuld? En tigermors kærlighed

7 tips til overskud i familien