Krimi, Lone Theils
Selvudvikling

Krimiforfatter Lone Theils: Det er ikke nemt at rive sit liv op med rode

3. oktober 2016
af Rikke Hast
Foto: Hanne Loop
Forfatter Lone Theils har udgivet sin krimi nummer to centreret om hovedpersonen Nora Sand. ”Den blå digters kone” har fokus på tidsaktuelle temaer som f.eks. flygtningestrømmen.

Forfatter Lone Theils udgav i sommer sin krimi nummer to med London-korrespondenten Nora Sand som omdrejningspunkt nemlig »Den blå digters kone«. Og det er endnu en begavet og velturneret krimi denne gang med fokus på tidsaktuelle temaer som flygtningestrømme og illegale ophold.

For Lone har succesen med hendes første krimi helt personligt betydet, at hun har sagt farvel til en lang karriere i metropolen London - senest som korrespondent for Politiken, og er blevet forfatter på fuld tid.

Flygtningestrømme

At hun nu udkommer med en bog, der tematisk lægger sig lige i kølvandet på den verserende flygtningedebat handler mere om tilfældigheder end om timing, siger hun selv. – Da jeg gik i gang med bogen, havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg ville skrive lige ind i den virkelighed, vi har i dag med store flygtningestrømme.

Lone har igennem sit virke som korrespondent mødt adskillige flygtninge.

– Det er ikke nemt at rive hele sit liv op med rode, forlade sin familie, sine venner og sit hjem. Jeg håber, at min bog kan få læserne til at tænke over, at flygtninge er mennesker med en historie, vi kan forholde os følelsesmæssigt til. Der er en tendens til, at vi gør flygtninge til et abstrakt begreb, som vi i øvrigt også gør det med arbejdsløse og med ældre. Det er en samfundsmæssig diskurs

LÆS OGSÅ: Sara Blædel: Mangel på alenetid stresser mig

Minder om Nora

Lone kan godt se, at hun på papiret på mange måder minder om sin hovedperson Nora Sand: Samme profession, samme stærke retfærdighedssans og den fælles forkærlighed for London. Hun har i øvrigt ikke en klar idé om, hvor længe parløbet med Nora Sand skal vare ved.

– Jeg plejer at sige, at jeg har planer om flere end 3 bøger med Nora og færre end 33. Jeg er i fuld gang med bog nummer tre, og har allerede en idé til 4’eren. Som korrespondent kan Nora på troværdig vis bevæge sig rundt i hele verden og have med mange forskellige problemstillinger at gøre. Og så vil der naturligvis altid være både noget London og noget Danmark i mine bøger, og en historie, der er inspireret af virkeligheden….

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også