https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1335-blog-akademi.jpg
Selvudvikling

FEMINAs blogakademi: Derfor er der genrer i blogland – og derfor skal du vide det

24. september 2013
af Julia Lahme
Mor-blogs, modeblogs, skønhedsblogs, haveblogs, håndarbejdsblogs, rejseblogs, madblogs & boligblogs. Læg mærke til, at det ikke er så meget anderledes end de kategorier, du kan købe magasiner indenfor

FEMINAs blogakademi lektion 4

En blog er ikke bare en blog. Langt de fleste bloggere skriver sig nemlig – vidende eller uvidende – ind i genren.

Inden vi bruger tid
Ligesom FEMINA er del af magasin-genren, nemlig ugemagasiner til kvinder, der gerne vil vide lidt mere om det hele, så gør andre magasiner det også. Du kan finde magasiner om mad, om mode, om børn, om cigarer og om penge. For bare at nævne en håndfuld. Det betyder, at du og jeg som læsere har mulighed for at vælge, hvad vi gerne vil vide mere om. Det kommer på ingen måde bag på os, hvad magasinet er fyldt med, vi ved det på forhånd, fordi vi kan afkode forsiden og ikke mindst genren.
På samme måde som vi egentlig gerne vil have en vag idé om, hvad en biograffilm handler om (og ikke mindst: Om Daniel Craig eller (please) George Clooney er med i den), inden vi bruger to timer og 100 kr. på at se den, så vil vi også gerne have en fornemmelse af, hvad en blog handler om, inden vi dykker rigtigt ned i den.

Genrer i blogland
Der findes blogs om alt: Om haver, om nisser, om hunde, om børn, om sko, om at sy sit tøj selv, om hår og om alt muligt andet. Men eftersom du eller de andre ikke er den eneste i verden, der skriver om netop det, er du del af en genre. Mange bloggere finder hinanden og kommenterer hos hinanden inden for den samme genre. Hvis du for eksempel læser med på en strikkeblog og selv strikker og blogger om det, vil der hurtigt være mere end almindeligt godt grundlag for kontakt. Samtidig navigerer mange efter genrer og finder blogs via Google ud fra, hvilke genrer den enkelte blog tilhører, så det at beslutte dig for, hvilken genre du skriver indenfor, er en god investering.

Hvad så hvis man ikke vil have en genre?
Så skriver vi to inden for den samme ikke-genre. Jeg begyndte som en såkaldt mommy-blogger eller mor-blogger og skrev om tilværelsen som mor for Elias. Senere udviklede min blog sig, og nu skriver jeg om alt mellem himmel og jord. Min blog er blevet til en slags opslagstavle for mit liv, og jeg kender flere, der har det på samme måde. Måske er vi ved at indføre en ny genre, eller også vender vi i virkeligheden tilbage til bloggens rødder, nemlig til den åbne, webbaserede dagbog.

Læs også