løb
Sundhed

Løb: 3 myter, vi troede var sande

5. maj 2014
af redaktionen, redigeret af Charlotte Hallbæck
Personlig træner Anne Bech punkterer tre klassiske løbemyter.

Får man hængebryster af at løbetræne? Og er det egentlig ikke usundt for knæene at løbe? Personlig træner Anne Bech punkterer her tre klassiske myter om løb – så der er ingen undskyldninger for ikke at snøre løbeskoene og komme i gang.

Myte 1: Du bør ikke løbe to dage i træk

Du kan sagtens løbe to dage i træk. Det er der rigtig mange mennesker, der gør, men du skal selvfølgelig kende din krop og dens grænser. Er du nybegynder inden for løb, skal din krop naturligvis vænnes til belastningen, og her er det vigtigt, at du går langsomt frem, så dine muskler vænnes til den nye aktivitet. Men hvis din krop er vant til at løbe, er der intet i vejen for, at du løber to dage i træk.

LÆS OGSÅ: Denne træning giver dig en perfekt numse

Myte 2: Du får hængebryster af at løbe

Har du en god sports-bh på, er der intet at frygte. Sports-bh’en holder dine bryster godt på plads, mens du løber, og fordi brysterne bliver siddende, hvor de skal, og kun rykker sig minimalt, bliver brystvævet ikke skadet. Har du store bryster, og løber du uden sports-bh, kan brysterne udsættes for så meget belastning, at det kan påvirke formen – men smerten vil sandsynligvis være for stor til, at du overhovedet kan gennemføre en tur uden sports-bh.

LÆS OGSÅ: Selv på 12-timers arbejdsdage prioriterer Ibi Støving sin træning

Myte 3: Næsten alle løbere får skader i knæ, hofte eller ryg

Alle former for hård, fysisk aktivitet kan give skader, uanset om du løber eller styrketræner – men skader er langtfra noget, der rammer alle. Årsagen til, at vi får skader, ligger i, at vi udsætter vores kroppe for noget uhensigtsmæssigt eller træner for meget. Løb slider ganske vist på knæ, hofter og ryg, men træner du hensigtsmæssigt og sørger for at lytte til din krop, er risikoen for at blive skadet meget lille. Supplerer du med styrketræning, kan du yderligere mindske risikoen for skader, da trænede muskler ved for eksempel knæene kan støtte op om leddene og dermed lette belastningen.

LÆS OGSÅ: Her er de ”sunde” snacks, der ødelægger din kur. Se listen her

KOM MED TIL FEMINA SENSOMMERLØB

Vi løber i Købehavn, Slagelse, Aarhus og Aalborg i september

Du får:

LÆS MERE HER

https://imgix.femina.dk/bundbanner-artikel_2.jpg

Læs også