Løbesko: Hvornår skal de skiftes?

pantherstock

Noget af det vigtigste for at undgå skader, når du løber, er at have nogle løbesko, der passer til din fod og løbestil – og at udskifte dem, når de er slidte. Hold især øje med mellemsålen, der skal beskytte dine led mod for hårde stød

Af Ida S. Richardt, Foto: Pantherstock06/03/2013 - 08:30

Du har ikke brug for meget udstyr, når du løber – så længe du har et par gode løbesko, der passer til din fod og din løbestil samt en sports-bh, der støtter, handler resten om komfort. Men til gengæld betaler det sig også at koncentrere sig lidt ekstra om sko og bh, så man undgår smerter eller skader.

Ét er at købe de rigtige sko, når man skal have nye – noget andet er at huske at udskifte dem, når de er for slidte. Det kan nemlig være svært at se, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter.
En tommelfingerregel er, at en løbesko holder cirka 1000 km. Men eftersom det ikke er alle, der holder styr på, hvor mange kilometer de har løbet, og din løbestil, din vægt og løbeunderlaget også betyder noget, kan man ikke helt regne med 1000-kilometer-reglen.

Hold øje med mellemsålen

Med mindre du har en tendens til at trække sålen hen af underlaget, når du løber, vil det som regel være mellemsålen, der bliver slidt først. Mellemsålen er fyldt med små huller, ligesom en badesvamp, og den virker derfor stødabsorberende. Den bliver mast sammen af din vægt, hver gang du tager et skridt, men når den bliver slidt, mister den evnen til ”at rejse sig” igen. Derfor vil det være langt hårdere for dine led, når du løber i en slidt sko.

Læs også: Sports-bh: sådan vælger du den rette

Du kan tjekke, om din mellemsål er slidt ved at gribe fat med en hånd i hver ende af skoen og vride den. Den skal helst give dig lidt modstand – er den for blød, er det fordi mellemsålen er slidt.

Et tydeligt tegn på en slidt mellemsål er også, hvis du begynder at få ondt i for eksempel begge knæ eller begge ankler