snacks, sunde snacks
Kost & motion

3 snacks, der slet ikke er så usunde, som vi troede

Lækre snacks, der samtidig er sunde? Det lyder lidt som noget, der kun eksisterer i vores vildeste drømme, men den er faktisk god nok. Se bare her!

3 snacks, der ikke er så usunde, som vi troede

 

Peanutbutter

Man skulle ikke tro det, men peanutbutter er faktisk en rigtig fin og sund snack. Det er proppet med fedt, ja, men den gode slags flerumættede fedt og masser af protein. Det høje indhold af fedt og protein giver en god mæthedsfornemmelse og holder blodsukkeret i ro, og så indeholder peanutbutter vitaminer og mineraler som vitamin E, B3, B6, magnesium og folinsyre. 
 

Popcorn

Du tror det ikke, men popcorn er faktisk ligefrem sunde. De består af 100 % fuldkorn, og det er især indholdet af de kolestorolsænkende antioxidanter polyfenoler, der hiver den op i noget, der nærmer sig ”superfood”-ligaen. Så pop du bare dine egne popcorn med god samvittighed – allerbedst i en gryde med olie.
 

Chokolade

Den her har du nok hørt før, og vi kan med glæde slå det fast: Chokolade ER sundt. Mørk chokolade (vælg en på mindst 50 %) indeholder flavonioder, som dæmper skadelige forandringer i kroppen, forhindrer kolestorol i at aflejre sig og dermed reducerer risikoen for dårligt hjerte og tilstoppede blodårer. Det at spise chokolade frigører desuden endorfiner og serotonin, hvilket kan dæmpe stress og gøre os i bedre humør.
Læs mere om: