FEMINA Kvindeløb 2015 – Årets løbefest!

Til foråret løber vi igen - skal du med? Deltag i Årets Løbefest, når FEMINA Kvindeløb 2015 besøger 7 danske byer

Onsdag, 17. december 2014 - 8:00 - af Emilie Dahm Reimar

Hvor der leves – der løbes! Og hvor der løbes, der grines, snakkes og hygges. For vi kvinder elsker fællesskabet og friheden– og netop derfor passer løb så godt ind i et moderne kvindeliv: Vi kan gøre det når det passer os, og vi kan gøre det SAMMEN! Og så er det endda sundt.

Velkommen til Årets løbefest - FEMINA Kvindeløb 2015 -  hvor vi ikke bare byder på inspirerende og sunde kilometer i benene, men også på endnu en ny løbeby, Faaborg, i det smukke danske land samt en spritnyt FEMINA kvindeløbsturne i efteråret!

Så kære kvinde med livsglæde, gnist og en ambition om at holde dig sund: Meld dig til FEMINA Kvindeløb i en by nær dig! Vi lover dig hygge, god shopping, smukke lokale løberuter og årets flotteste løbetrøje fra New Balance.

Vi ses på løberuten!

Kh Camilla

Pssst: Igen i år byder vi på masser af lækkerier, præmier og oplevelser både før og efter løbet. Se med her i videoen fra sidste års kvindeløb.

Tilmelder du dig nu, er prisen kun 199 kr. - inkl. løbenummer, løbetrøje og goodiebag!