Krop & velvære

Træk vejret rigtigt - så fjerner du stress og angst fra kroppen

Kroppen associerer et overfladisk åndedræt med stress- og angstsymptomer, så giv dig selv et sundt boost med dybe vejrtrækninger.

Det er såre simpelt, men alligevel noget, som langt de fleste glemmer allerede i barndommen, ifølge den amerikanske kliniske psykolog Dr. Belisa Vranich, forfatter til ’Breathe: 14 Days to Oxygenating, Recharging and Fueling Your Body & Brain’: de dybe vejtrækninger.

- Forandringen sker i fem- til tiårsalderen, hvor du sandsynligvis begynder at sidde mere ned og adopterer den kulturelle norm med at ’suge maven ind’, forklarer hun til FEMINA.

Læs, hvorfor en ekspert mener, at det også er sundhed at droppe løbeturen og slappe af.

Det er også i denne periode, at de fleste oplever mere og mere stress, vurderer hun, og derfor bliver åndedrættet overfladisk – en ond spiral, idet kroppen har brug for det dybe åndedræt for at falde til ro.

- Du kan tænke nok så mange beroligende tanker, men de virker altså ikke, hvis dit neurologiske system kan mærke, du ikke trækker vejret rigtigt. Så sker der i stedet det, at hjertet banker hurtigere, blodtrykket stiger, langtidstresshormonet kortisol frigives, og immunforsvaret svækkes.

Her er din nye yndlingskur med plads til kage

Prøv derfor hver dag at give din krop og dit sind tiltrængt ro ved at gøre følgende:

1. Træk vejret horisontalt

Altså, frem og tilbage og ikke vertikalt (som mange ellers tror, er den bedste teknik). Kombiner gerne med ekstra lange udåndinger, så du får endnu bedre fat i den nederste del af lungerne.

2. Sørg for, at dine kæber er ’bløde’

Når de er afslappede, er hele kroppen det også.

3. Luk munden

Trækker du vejret gennem dine næsebor, har det automatisk en beroligende effekt.

Lær at løbe enten 5 eller 10 km på bare 10 uger – få hele løbeprogrammet her.

Læs mere om: