meditation
Krop & velvære

Meditation: Her er en nem hverdagsøvelse

21. januar 2016
af Mette Iversen, redigeret til web af redaktionen
foto: Pantherstock
Har du svært ved at koncentrere dig om at meditere? Eller tænker du, at det slet ikke er noget for dig? Faktisk kræver det ikke så meget at få meditation ind i hverdagen. Psykolog og yogalærer Birgitte Gorm Hansen guider dig til hvordan.

Yoga og meditation er for mange kuren, som skal gøre dem mere afslappede og glade. Men at praktisere det skal helst ikke ende som endnu et selvudviklingsproces, hvor der skal præsteres. I stedet skal teknikkerne med ind i hverdagen. Måske lyder det krævende og svært at finde tid til mellem børn og madlavning og tøjvask. Men ifølge psykolog og yogalærer Birgitte Gorm Hansen, handler det om bringe din meditation med ind i den moderne hverdag.

Læs, hvorfor meditation er bedre end botox

Nem meditation:

Denne enkle øvelse går ud på at give dig selv et rum til bare at være uden at skulle gøre noget som helst. Så længe du ikke bevæger kroppen, mediterer du, uanset hvad dit sind laver.

· Sæt dig på en stol med lukkede øjne, begge fødder på gulvet og hænderne afspændt i skødet. Brug nogle minutter på at spænde kroppen af, fra fingre og tæer helt ind i kernen. Slap især af i musklerne i ansigtet og i den bagerste, bløde del af ganen.

· Mærk kroppen, som du sidder dér.

· Sæt gerne et ur til 20-30 minutter, men mindre kan også gøre det. bliv siddende, så længe du har aftalt med dig selv.

· Sid uden at foretrække en sindstilstand frem for en anden. Nogle gange er du nærværende, andre gange er du fraværende; vågen eller faldet i søvn. Måske kører tanker og følelser, måske er der ro.

· Slip idéen om, at en tilstand er bedre end en anden. Hvis du er rastløs, så vær rastløs, hvis du keder dig, så ked dig. Sid helt uden mål og dagsorden.

· Den eneste regel er, at du ikke bevæger dig overhovedet, før tiden er gået.

Mere meditation: Tre mindfulness-øvelser, der kan mindske stress

Læs også