Annonce
Krop & velvære

Julia Lahme: Er sort blonde et must?

I den sidste uge har jeg smidt bh’en. Eller det har jeg egentligt ikke – det føles bare sådan. Jeg har i stedet prøvet en ny slags bh fra sloggi, som hverken gnaver, presser eller flytter på noget. Den er ligesom bare, og føles så blød, så jeg har lyst til at sove med den på.

... Og det fik mig til at tænke. Ikke bare over bh’er, men også over bekvemmelighed, bryster og identitet. For så snart piger får bryster, skal de pakkes ind, flyttes på, og skubbes steder hen. Nogle gange for vores egen skyld, hvis vi dyrker sport, men ganske ofte for andres skyld, så de enten tager sig bedst muligt ud eller ikke forstyrrer nogen. Faktisk skal man tage ret meget hensyn til andre, så snart man har bryster. Hvis vi vil tages alvorligt, skal de pakkes væk, og hvis vi vil scores (som åbenbart ikke er at blive taget alvorligt), så skal de vises frem. På en eller anden måde er brysterne aldrig helt vores egne, men mere en slags fælleseje, som vi så skal forholde os til på vegne af alle dem, der enten bliver lidt for glade, når de opdager, at vi har dem, eller lidt for vrede, når de er nødt til at se dem. 

Hvem gør vi det for?

Sexethed sidder åbenbart i brysterne, så hvis vi føler, at vi mangler den slags, køber vi en ny bh, som løfter og pakker brysterne ind på en måde, der signalerer, at vi er klar på ballade - eller vi køber nye bryster, som vi fylder i gamle og nye bh’er. At vælge, hvilken bh vi tager på, kommer så igen til at handle om, hvem vi gerne vil imponere. 

Mine bryster

Jeg har i virkeligheden aldrig rigtigt brugt mine bryster nok, heller ikke selv om jeg faktisk er ret glad for dem, og alt det, de har leveret. De har ammet to børn, og de har været med mig, når jeg har danset natten væk og kysset hele morgenen. De er dog kun blevet vist frem i meget lukkede kreds – aldrig nogensinde på en strand, og heller aldrig nogensinde i et særligt løssluppent øjeblik til en firmafest, men jeg har alligevel forholdt mig sært udefrakommende til de blonder, jeg har pakket brysterne ind i. Som om det var en selvfølgelighed, at sort blonde er et must. Jeg har desuden accepteret en vis grad af hæmmethed, når bryster er blevet pakket ind og flyttet derhen, hvor de skulle være, og netop derfor var det en decideret mærkelig oplevelse at tænke komfort, frem for mode, udseende og ja, sexappeal. 

Dine helt egne bryster

Men i den sidste uges tid har jeg valgt kun at imponere mig selv. At tage hensyn til, at mine bryster er mine, og at de ikke hele tiden behøver at have en rolle i andre menneskers liv. Det at tage en helt blød bh på, som holder på brysterne, og gør det nemt at tage en lige så blød T-shirt udover, bliver pludseligt (og helt forrykt, egentligt) en slags selvomsorg. En måde at tage vare på, hvem jeg egentlig synes, jeg skal være, uden at tage hensyn. På en mærkelig måde fik den idé mig også til at tænke lidt mere over bare at blive siddende i sofaen. At strække selvomsorgen lidt længere ud, uden at have dårlig samvittighed. At lade stiletterne stå og tage de lidt fladere sko på, og holde søndag mandag eftermiddag i stedet for at styrte rundt i hælene på de vasketøjsbunker, der alligevel allerhelst vil løbe fra mig. Bryster er kommet for at blive, heldigvis, men tænk, hvis de også kunne blive endnu mere vores. 
 
Læs mere om: