influenza
Pantherstock
Krop & velvære

Influenza: Det sker der i din krop, når du har influenza

Influenza-sæsonen er over os, og er du en af dem, der let bliver ramt, så kan det måske være rart at vide, hvad det egentlig er, der sker i kroppen, mens det står på.

Vinteren er højsæson for influenza - og dermed for feber, ondt i halsen og ømme muskler - øv! Og lige netop nu, er der rigtig mange af os, der har måttet overgive os til sengen, den varme dyne og kamilleteen, viser de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut. 
 
Du føler det muligvis, som om du er på dødens rand, når influenzaen er på sit højeste. Kroppen ryster, hovedet dunker, og halsen er så øm, at det er umuligt at synke, og det er svært at se en ende på sine lidelser. Heldigvis går det over igen, om end det godt kan kræve en uges tid i sengen.  
 
Gregory A. Poland, professor i medicin ved Mayo Clinic, og John J. Treanor, leder af afdelingen for smitsomme sygdomme ved University of Rochester Medical Center forklarer til Huffingtonpost.com præcist, hvad der foregår i kroppen fra den dag, du bliver smittet, og til virussen atter har forladt dig. 
 
 
 
LÆS OGSÅ: 12 tips til at slippe for at få influenza
 

Influenza: De første 24-48 timer

Du er kommet i kontakt med influenzavirussen enten via nys og host, eller fordi den er blevet overført via hænderne. Men du ved sikkert ikke, at du er blevet smittet. Der er ikke noget at mærke, og der er heller ikke noget at gøre ved det nu. 
 

De næste fem-syv dage

Du bliver ret pludseligt ramt af feber, træthed, muskelømhed, forkølelse og øm hals. Dine immunceller bliver sendt ud til stedet, der er inficeret og sender signaler ud til kroppens molekyler, omkring at de skal sætte din krops immunforsvar i gang, så virussen ikke kan inficere flere celler i kroppen. Forsøg at lette dine gener med te og håndkøbsmedicin. 
 
 

Dagene efter feberen har lagt sig

Når feberen lægger sig, er det lykkedes din krop at bekæmpe virussen. Du oplever sikkert, at du er rigtigt træt og har måske øm hals. Fortsæt med at hvile dig, så meget som du har brug for, men når du atter kan holde til almindelige gøremål, er det helt i orden at tage på job igen. 
 

Så længe smitter du

I det øjeblik, du mærker de første symptomer, handler det om at blive væk fra job eller skole. Du smitter mest på dette tidspunkt i forløbet, så for ikke at sprede virussen yderligere, så bør du blive hjemme. Så længe du har symptomer, så som hoste, nys og feber, så smitter du. I alt smitter du cirka i fem-syv dage. Børn smitter lidt længere, nemlig syv-ti dage. 

 

LÆS OGSÅ: Lav dit eget naturlige hjemmeapotek
 

Spis dig uden om influenza

Du kan sagtens få influenza, selv om du spiser helt vildt sundt. Men hvis din ernæring er god, så bliver du ikke så let ramt, og bliver du endelig ramt, så bliver du også hurtigere rask.
 
Ernæringens betydning for dit immunforsvar kan sammenlignes med, hvad man siger om kæder generelt: Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Det gælder derfor om at gøre noget ved de svage "led". Det er særlig vigtigt at få passende doser af alle vitaminer og mineraler. Hvis der er for lidt - eller alt for meget - af et af dem, så bliver kæden svag, og man bliver lettere syg og langsommere rask.
 
D-vitamin er det hyppigste svage led hos danske kvinder i vinterhalvåret. Fede fisk, såsom sild, laks og makrel - og fiskekonserves af fede fisk - er den bedste kilde til D-vitamin og derfor ekstra vigtig vintermad. Hvis du vil gøre noget ekstra for dit immunforsvar, så kan du overveje at tage et D-vitamintilskud på 10 mikrogram pr. dag i den mørke tid. Husk at tage D-vitamin i et fedtholdigt måltid, da vitaminet ellers ikke kan optages.
 
Er du først blevet ramt af influenza, så kan det hjælpe at spise hyldebær - hyldebærsaft, hyldebærsuppe, hyldebærsirup eller kosttilskud med hyldebærekstrakt. Forskningen har vist, at det gamle husråd om hyldebær rent faktisk virker. En kontrolleret undersøgelse har vist, at hyldebær fire gange om dagen forkorter en omgang influenza med fire dage i gennemsnit.
Motion og meditation er to andre vigtige ingredienser, når man skal opbygge en livsstil, der virker styrkende på immunforsvaret og dermed forebygger influenza, forkølelse og lignende vintersygdomme.

 

Giv din krop et boost med mange af de naturlige midler

 
1 Ipe Roxo-te virker bakterie-, virus- og svampehæmmende og stimulerer immunforsvaret.
 
2 Immolina - et ekstrakt fra algen spirulina, som styrker dit immunfosvar naturligt hele vinteren igennem. Drik det som shot eller i en smoothie.
 
3 Echinacea purpurea - rød solhat. Dråber, der styrker immunforsvaret.
 
4 Vitamin C kan hindre virus i at sprede sig. Findes i de fleste farvestrålende frugter og grøntsager, specielt citrusfrugter.
 
5 Vitamin D er vigtigt for at få immunforsvaret til at fungere optimalt. Den bedste kilde til D-vitamin er sollys, som de fleste danskere desværre får alt for lidt af om vinteren. Tag derfor et tilskud, f.eks. D-pearls fra Pharma Nord.
 
6 Zink er et vigtigt mineral med antioxidant- og virushæmmende effekt. Tag 45 mikrogram om dagen, hvis du ikke i forvejen får det via en god vitamin-mineral- tablet.
 
7 Sambuccus nigra (hyld) indeholder antiviraner. Laboratorietest viser, at det beskytter mod op til 10 forskellige influenzavarianter.
 
8 Lakridsrod (Glycyrrhyza glabra) er særdeles effektiv mod mange vira. Vær opmærksom på, at lakridsrod ikke bør anvendes i tilfælde af forhøjet blodtryk, skrumpelever, graviditet eller belastede nyrer.
 
9 Ingefær - i te, som ekstrakt eller som omslag - bruges i behandlingen af infektion og slim i luftvejene, f.eks. ved forkølelse og influenza.
 
10 Hvidløg fremmer "natural killer cells" og øger dermed immunforsvaret. Virker slimløsende og desinficerende.
 
 
LÆS OGSÅ: Så vigtig er d-vitamin for din krop
 

LÆS OGSÅ: Lav dit eget naturlige hjemmeapotek

Læs mere om: