svømme
Krop & velvære

Derfor skal du svømme

20. februar 2017
af Christina Bølling og Margrethe Vadmand
Foto: Pantherstock
Hvad enten du er ved at komme dig oven på en skade, er gravid, er nybagt mor eller triatlet, så er svømning god træning. Du kontrollerer selv farten, intensiteten, og hvad du får ud af træningen. Her får du 5 gode grunde til at svømme

5 GODE GRUNDE TIL AT SVØMME

Både kondition og styrke Hvis du ikke bevæger dig konstant i vandet, så synker du. Og da vand har 800 gange mere massefylde end luft, får dine muskler konstant modstand, så du træner både kondition og styrke. Godt for lungerne Når dit ansigt er under vandet, er ilt i høj kurs. Derfor tilpasser din krop sig til at bruge ilten mere effektivt, at indånde mere frisk luft og udstøde mere kuldioxid ved hver udånding. Desuden har svømmere en større luftkapacitet og dermed en større mængde luft strømmende igennem lungerne i hviletilstand end løbere. Dette betyder lavere hjerte-rate og lavere blodtryk.
LÆS OGSÅ: Er du ikke vild med at svømme, så er der andre former form motion du kan dyrke. Du træner forsømte muskler Du sidder ikke med armene over hovedet ved dit skrivebord. Men i svømmebassinet er dine arme øverst ift. det hele, og du træner dermed ellers forsømte muskelgrupper i skulderregionen, som en løbe- eller cykeltur ikke træner. Og da svømning handler om at have den rigtige balance i vandet, mens ben og arme bevæger sig, hjælper svømning dig til at udvikle de dybdestabiliserende muskler i din core og din nedre ryg. Du bliver (måske) kvikkere Blodtilførslen til hjernen stiger med op til 14 %, når man er i vand op til hjertet. Forskere mener, at vandets tryk på brystkassen kan være grunden, og de undersøger nu, om vandbaseret træning forbedrer blodtilførslen til hjernen bedre end landbaseret. Alle kan gøre det Hvad enten du er ved at komme dig oven på en skade, er gravid, er nybagt mor eller triatlet, så er svømning god træning. Du kontrollerer selv farten, intensiteten, og hvad du får ud af træningen. Kilde: Fitness Magazine LÆS OGSÅ: Hold fedtet væk - få 5 tips her
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også