https://imgix.femina.dk/media/sondag/2014/02/07/myter-om-fuldkorn/myter-om-fuldkorn-prim.jpg
Krop & velvære

Er mørkt brød altid fuldkorn? 6 myter om fuldkorn

11. februar 2014
af Redigeret af redaktionen, SØNDAG, Aller Media
Foto: Panthermedia
Fuldkorn er sundt, og faktisk lyder anbefalingen, at vi skal spise 75 gram om dagen. Men får vi overhovedet fuldkorn nok, og er mørkt brød altid fuldkorn? Få svarene her!

Rugbrød er ikke den eneste kilde til fuldkorn - faktisk findes der mange forskellige produkter, der indeholder fuldkorn. Det er vigtigt information, hvis vi i løbet af en dag skal nå at spise de 75 gram fuldkorn, som myndighederne anbefaler.

Sørg for at få fuldkorn til morgenmad - det mætter. Her får du tre bud på morgenmad fyldt med fuldkorn. Få dem på søndag.dk

Og der er mange sunde fordele ved at sørge for at få rigeligt med fuldkorn i løbet af en dag, forklarer SØNDAGs diætist Anne W. Ravn, der her gennemgår her 6 kendte myter om fuldkorn.

6 myter om fuldkorn

1: De fleste danskere får fuldkorn nok
Kun 25 procent af danskerne får tilstrækkeligt med fuldkorn. Det vil sige, at de spiser mindre end de 75 gram, som er den officielle anbefaling for voksne med et gennemsnitligt kalorieindtag.

Tab dig 1 kilo om ugen uden at være sulten. Se hvordan den effektive slankekur fungerer på søndag.dk

2: Fuldkorn gavner kun fordøjelsen
Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn gavner ikke kun fordøjelsen. Det holder også blodsukkeret stabilt og giver en god mæthedsfølelse, så du spiser mindre og derved undgår overvægt. Det reducerer også risikoen for sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og visse kræfttyper.

3: Mørkt brød er altid fuldkornsbrød
Ligesom med lyst brød er det ikke farven på brødet, der afgør, om det indeholder fuldkorn. Mørkt brød kan være bagt både med og uden fuldkorn.

Skal rugbrød opbevares i køleskabet eller ved stuetemperatur? Få svaret på søndag.dk

4: Lyst brød er ikke fuldkorn
Det er ikke til at se, om brød indeholder fuldkorn, da det kan være malet til fuldkornsmel. Kig efter det orange fuldkornslogo, som viser, at der er tale om et fuldkornsprodukt.

5: Fuldkorn er kun hele kerner
Fuldkorn kan sagtens være malet til mel, så du ikke kan se de hele kerner i brødet. Fuldkorn betyder bare, at man har brugt hele kornet, også skaldelene om kimen, som er rig på vitaminer, mineraler og fibre.

6: Fuldkorn findes kun i rugbrød
Du finder fuldkorn i mange forskellige fødevarer og morgenmadsprodukter, blandt andet i havregryn og knækbrød. Der findes også masser fuldkornsprodukter til aftensmaden, for eksempel brune og røde ris, fuldkornsbulgur, fuldkornscouscous samt hele og knækkede kerner.

7 fødevarer der booster din forbrænding

Læs også