Kost & motion

Ugens slankeopskrift: Kyllingespyd med grøntsagsstænger og rødbededip

Vil du gerne tabe dig eller bare gerne holde en sund kropsvægt? Hver uge får du en ny slankeopskrift, som hjælper dig på vej. Her får du opskriften på kyllingespyd med grøntsagsstænger og rødbededip

Kyllingespyd med grøntsagsstænger og rødbededip til 2 personer

INGREDIENSER
300 g hakket kylling
50 g skalotteløg
20 g frisk ingefær, skrællet vægt
2 spsk. friske timianblade
skal af 1 usprøjtet citron
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie til stegning
 
RØDBEDEDIP
300 g rødbeder
100 g græsk yoghurt 10 %
1 lille håndfuld mynte
skal og saft af 1 usprøjtet citron
1 tsk. balsamicoeddike
½ tsk. honning
salt og friskkværnet peber
 
GRØNTSAGSSTÆNGER
150 g jordskokker, renset vægt
150 g gul peberfrugt
100 g rødkål eller hvidkål
 

Opskrift - sådan laver du kyllingespyd med grøntsagsstænger og rødbededip

 
1. Rør kylling sammen med fintrevet løg og ingefær. Tilsæt timian, fint-revet citronskal, salt og peber. Lad farsen hvile ca. 1 time, og form den rundt om spyd. Steg spyddene på en pande i 5-8 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte.
 
2. Rødbededip: Skrub rødbederne; pak dem ind i alufolie, og bag dem møre i ovnen ved 180°, ca. 1 time. Lad dem køle lidt af, og fjern skrællen. Snit rødbederne, og blend dem med yoghurt. Smag rødbededippen til med finthakket mynte, citronsaft og fintrevet citronskal, balsamico, honning, salt og peber.
 
3. Grøntsagsstænger: Skrub jordskokkerne. Rens peberfrugten. Skær jordskokker, peberfrugt og rødkål/hvidkål i tynde stave.
 
Næringsindhold pr. person
Energi:  503 kcal
Protein: 40,2 g
Fedt: 20,7 g
Kulhydrat: 43,5 g
Kostfibre: 8,4 g