Annonce
Kost & motion

Sådan får du familien til at spise mere grønt

Vil du også gerne have lidt flere grøntsager på tallerkenen i hverdagen? Earth Control® og WWF Verdensnaturfonden inspirerer dig til en sundere og grønnere livsstil – helt uden besvær.

Lad lækre salater, nødder, kerner, frugt, bælgfrugter og sæsonens friske grøntsager få hovedrollen i dine måltider. Grønne måltider og en plantebaseret kost er det bedste valg af fødevarer, hvis du vil være med til at passe på vores klima. Undersøgelser viser, at vi kan reducere udledningen af drivhusgasser med
30-70% blot ved at skære ned på kødforbruget. Du skal ikke bare spise, du skal have smagsoplevelser. Earth Control hjælper dig med at udvide dit smagsunivers, bevæge dig væk fra vanens magt og få mod på at eksperimentere i det grønne køkken. Sæt smag på salaten med sprøde toppings fra Earth Control.

3 gode grunde til at tage en grøn maddag

● GRØNT GØR GODT
Nødder, kerner, frugt og grønt indeholder masser af fibre, vitaminer og sunde fedtstoffer, som din krop har brug for. En fyldig salat kan sagtens holde dig mæt længe og udgøre et nemt og hurtigt aftensmåltid på travle hverdage. Og så smager det fantastisk! Se de tre enkle trin til sikker salatsucces i boksen  nederst.

● PAS GODT PÅ MILJØET
Selv om du ikke ønsker at spise udelukkende vegetarisk, vil klimaet takke dig for skrue ned for dit kødforbrug og op for de grønne sager. Når du skærer ned på dit kødindtag, skal du huske at få tilsvarende næringsstoffer og vitaminer fra andre kilder som nødder, bælgfrugter og grove grøntsager.

● GIV DE GODE VANER VIDERE
Lad dine børn være med i grøntsagskøkkenet, så I i fællesskab kan eksperimentere med nye råvarer og smagskombinationer. Når dine børn får lov at lege med, er der en god sandsynlighed for, at de vil tage de grønne vaner med sig videre i livet. Sammen kan I være med til at gøre en forskel for både jeres egen og klodens sundhed.

TRE ENKLE TRIN TIL SALATSUCCES

• Start med en fyldig BASE af salatblade, kål eller kogte kulhydrater.
• BOOST med farverige grøntsager, urter, frugt eller protein.
• Husk TOPPING! Sæt smag på salaten med dressing, og top med nødder, kerner eller lidt tørret frugt.