Sund og slank: Den norske ekspert Christine Thune fortæller, hvor meget du egentlig skal bevæge dig for at gå ned i vægt.

Kost & motion

Så meget skal du bevæge dig for at gå ned i vægt

Bevæger du dig en del i hverdagen og husker du også at motionere med jævne mellemrum – men går du alligevel ikke ned i vægt. Så er der en grund til det. Du skal nemlig bevæge dig mere meget end de anbefalede 30 minutter om dagen for reelt at tabe dig.

Du har sikkert også hørt anbefalingerne om, at vi skal bevæge os mindst 30 minutter hver dag. Den halve time er dog, som nævnt, et minimum af, hvad vi skal gøre for at opretholde et nogenlunde sundt liv. Det er desværre ingen garanti for, at kiloene begynder at rasle af kroppen.
- Det er kun omkring 30% af os, som forbliver normalvægtige hele livet ud, fortæller Christine Thune, som har skrevet flere træningsbøger og desuden er fagchef i den norske helse- og træningskæde, Stamina.

60 minutter - hele livet - holder vægten stabil
I Norge er det kun en ud af fem, der rent faktisk får rørt sig de 30 minutter om dagen, og mon ikke billedet er nogenlunde det samme hér i Danmark? Det brude ellers ikke være så vanskeligt at opnå - det lyder da i hvert fald overkommeligt.
- Det handler jo om at benytte sig af alle de små greb, som at tage trappen, GÅ ned til butikkerne, GÅ en lille aftentur. Det er alt sammen ting, som over tid, har stor betydning for vægten, mener Christine Thune.

Vil du imidlertid være sikker på, at vægten holder sig stabil hele livet igennem, så anbefaler Thune, at du bevæger dig dobbelt så meget, som det anbefalede; altså en time hver dag. Og sidder du og tænker over, hvordan du dog skal få så meget aktivitet pakket ind i hverdagen, så husk, at denne time inkluderer ALT fysisk aktivitet: Altså hver eneste tur til kaffemaskinen, alt rengøring derhjemme og - selvfølgelig - minutterne, det tager, at gå ned til bussen eller hen til postkassen. Men det gør det ikke alene: Pulsen må også lidt op.

90 minutter om dagen får dig ned i vægt
Ifølge Thune viser flere undersøgelser, at en af de ting, der især adskiller sig fra normalvægtige til overvægtige er, hvor meget de bevæger sig. De, som er lidt i bevægelse hele tiden, kan man se, nyder godt af det i det lange løb.

Anbefalingerne fra den norske ekspert er, at du skal bevæge dig så meget som 90 minutter om dagen, hvis du vil gå ned i vægt med hjælp fra træning alene.
- De 90 minutter svarer til noget, der foregår i rask gang. Er du i god nok form til at løbe eller træne hårdere, så kan tiden kortes af, fordi udbyttet af tiden er bedre, siger Christine Thune, der i øvrigt mener, at det ikke er så vigtigt at være slank, men at det mere bør handle om at holde sig i form.

- Det er det vigtigste for livskvaliteten, overskuddet og den generelle sundhed. Vægtnedgangen vil komme over tid som et resultat af den ændrede livsstil, fortæller hun.



Træningstop fra australske Lorna Jane

Tanktop med et print, der lis'som siger det hele. Pris: 499 kr.

Køb den her