Kost & motion

Proteinrig kost er uegnet for overvægtige

Lige for tiden er mange overvægtige danskere på proteinrig slankekost. Der var engang, hvor jeg selv var ivrig fortaler for det, men jeg er siden blevet mere skeptisk. Det kan nemlig være usundt – især for overvægtige – at spise mere protein, end kroppen har behov for

Protein indeholder en rest, der ikke kan omsættes i stofskiftet. Den rest skal udskilles fra kroppen via nyrerne, og derfor giver proteinkur ekstra arbejde til nyrerne. Spørgsmålet er, om det er overarbejde, der på sigt kan gøre nyrerne udbrændte. Ligesom du selv kan brænde sammen, hvis du konstant arbejder mere, end du faktisk kan klare.

Jeg er ikke selv ekspert i nyrer, så jeg har rådført mig hos en af landets førende specialister i ernæring og nyresygdomme. Peter Marckmann er dr.med. og overlæge ved Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus med speciale i nyresygdomme. Han er tidligere lektor på Institut for Human Ernæring og tidligere professor ved Odense Universitetshospital. Marckmann forklarer: "Med stigende proteinindtagelse øges belastningen af nyrerne, som udskiller nedbrydningsprodukterne af protein. Denne øgede belastning forårsager såkaldt hyperfiltration i nyrerne. Dette er tydeligt dokumenteret i mange forsøg, f.eks. har en dansk undersøgelse vist, at 50 % øgning i proteinindtagelsen (fra 70 til 108 gram protein pr. dag) medførte en øgning i nyrernes filtration på omkring 10 %. Den øgede nyrebelastning viste sig i samme forsøg også ved øget nyrestørrelse. Hyperfiltration kan på sigt medføre kroniske nyreskader med aftagende nyrefunktion."

Er der gået mani i vores protein-spisning? Læs Per Brændgaards svar her

Peter Marckmann mener på den baggrund, at det er betænkeligt at tilråde befolkningen at indtage protein i mængder, som langt overstiger behovet. Behovet er i øvrigt kun på omkring 0,6-0,8 g protein pr. kg kropsvægt pr. dag eller 50-70 g dagligt, påpeger han.

Overvægtige skal være påpasselige med at gå på proteinkur, da de i forvejen på grund af overvægten har øget risiko for nyresygdomme. Man tager nok ikke skade af en enkel, kortvarig proteinkur, hvis nyrerne som udgangspunkt er raske. Det mest problematiske er, hvis man også i sin hverdagskost begynder at spise store mængder proteinrige madvarer. Det medfører nemlig, at man år for år belaster sine nyrer ganske meget.

 

Per Brændgaard, ernæringsekspert og sundhedshumanist, foredragsholder og konsulent. Læs mere på perbrændgaard.com

Flere tips fra Per Brændgaard

Billeder af mad gør dig sulten >>
Slankekuren er farlig og fedende >>

Gratis sunde tips på Facebook?
Vil du gerne have gratis sunde tips direkte på facebook? FEMINA er gået sammen med SØNDAG, ELLE, Q og Mad & Bolig om sundhedsgruppen Sunde Tips Hver Dag.
Giv gruppen "Sunde tips - hver dag" et "like" lige her.

Læs mere om: