https://imgix.femina.dk/media/article/1503_sukker.jpg
Træning og kost

Pas på – dine hurtige mellemmåltider er fyldt med sukker

16. januar 2015
af Charlotte Hallbæck
Foto: Pantherstock
En undersøgelse fra Tandlægeforeningen viser, at indholdet af tilsat sukker i en række populære produkter og mellemmåltider er tårnhøjt

Når du fravælger slikposen på arbejdet og i stedet har taget en pose med tørrede bær med i stedet, tænker du nok, at det er et sundere alternativ til slikket. Eller også snupper du lige en drikkeyoghurt om eftermiddagen – det kan jo ikke være særlig slemt, vel?

Men er du i tvivl om, hvor meget sukker, du egentlig indtager, skal du læse med her. En undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet, viser, at indholdet af tilsat sukker i en række populære slik- og sodavandsprodukter samt i mellemmåltider, der typisk markedsføres som sunde, er overraskende.

LÆS OGSÅ: Test dig selv - er du sukkerafhængig?

For eksempel indeholder økologiske tørrede tranebær hele 14 sukkerknalder, mens en Yoggi drikkeyoghurt med hindbær og blåbær på 350 ml. indeholder 13 sukkerknalder.

Så meget sukker indeholder disse produkter:

Økologiske tørrede tranebær (60 g.) = 14 sukkerknalder

Økologisk drikkeklar hyldeblomst (330 ml) = 16 sukkerknalder

Yoggi drikkeyoghurt med hindbær og blåbær (350 ml.) = 13 sukkerknalder

0,5 liter Coca-Cola = 25 sukkerknalder

Toms Chocofantstang (27 g.) = 8 sukkerknalder

Haribo Matador Mix (170 g.) = 41 sukkerknalder

Se flere resultater af undersøgelsen af slik- og sodavandsprodukter

Se flere resultater af undersøgelsen af mellemmåltider

Så meget skader sukker tænderne:

· Når du indtager sukker, øger du risikoen for at få huller i tænderne. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne.

· Sukker, som findes naturligt i fx mælk, frugt og honning kan også omdannes til syre, der kan give huller i tænderne.

· Jo længere tid sukkeret er i munden, jo større er risikoen for huller i tænderne. Tørret frugt, müslibar og andet, der kan klistre fast i tænderne, er blandt de store syndere.

· Jo oftere du spiser sukker, jo bedre bliver bakterierne til at lave huller i tænderne. Og der kommer flere af de bakterier, der laver huller, hvis du tit har sukker i munden.

· De sukkerholdige ting, du spiser mellem hovedmåltiderne, giver størst risiko for huller i tænderne.

Kilde: Tandlægeforeningen

https://imgix.femina.dk/banner_slankeopskrifter_pdf_4.png

Læs også