https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/motion-og-sundhed/slank-og-sund/2013/03/1312-3-groenne-juicer/1312-paere-spinat-smoothie-copy-2.jpg
Træning og kost

Opskrift: Pære-spinat-smoothie

21. marts 2013
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
I en juicer får du en tynd, frisk drik, men kommer du det hele i en god kraftig blender, får du en tyk drik a la smoothie. Begge dele smager godt. Både pære og banan giver sødme, så smag godt til med citron. For variation af smagen kan du bruge økologisk hybensaft i stedet for æble

Pære-spinat-smoothie 2-3 store glas

2 pærer i kvarter
½ banan (medium)
½ agurk i mindre stykker
2 store håndfulde skyllede friske spinatblade
ca. 1 dl æblejuice (2 æbler, hvis du bruger juicer/saftpresser)
1 håndfuld isterninger
citronsaft

Skær frugt og agurk ud, og skyl og slyng spinaten. Kom det hele i juiceren, og pres saften ud. Rør æblejuice og knuste isterninger i, og smag saften til med citronsaft.

Laver du det i blender, blendes skrællede pærer (uden kernehus), banan, agurk og spinat. Kom æblejuice og isterninger i, og blend igen, til konsistensen er tilpas. Smag til med citronsaft. Servér drikken straks. Skiller den, kan du bare lige røre i den.

Prøv også:

Frisk salat-juice

Læs også