morgenmadssalat
Kost & motion

Morgenmadssalat

Fyld tallerkenen og start dagen med naturens bedste og mest næringsrige råvarer. Det booster din sundhed og gør dit helbred modstandsdygtigt. Her får du opskriften på en sund morgenmadssalat

Morgenmadssalat

Tid: 15 minutter
Antal personer: 1
 
 
DET SKAL DU BRUGE
1 æg
1 håndfuld sprød grøn salat
1 håndfuld friske krydderurter, f.eks. mynte og basilikum
1 håndfuld friske eller tilberedte grøntsager, f.eks. rødbeder og radiser
1 avocado
friske bær eller frugter, f.eks. hindbær
1 nip salt
saft af 1 citron
2-3 spsk. olivenolie
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
PRØV OGSÅ: Skyr med knas
 

Opskrift - sådan laver du morgenmadssalat

 
Kog ægget i 6-8 minutter. Skyl og skær salat, krydderurter og grøntsager i mindre stykker, og fordel dem på en tallerken. Skær avocadoen i strimler, og halvér ægget. Læg det oven på salaten sammen med bær. Drys med salt, og dryp med citronsaft og olivenolie.
 
Opskriften stammer fra bogen ”Supersunde superfoods” som er fyldt med masser af opskrifter og ny viden om den mad, din krop virkelig kan bruge til noget. Bogen er skrevet af Mette Helbæk og Valeria Lima og koster ca. 300 kr. Politikens Forlag.