Depression: Du kan ikke spise dig lykkelig, men maden gør en stor forskel, siger diætist Hanne Juul fra programmet BS & recepten på lykke.

Kost & motion

Kan du spise dig lykkelig?

Nej, lyder svaret fra diætist Hanne Juul. Naturens lykkepille findes ikke, og den korrekte mad gør det ikke ud for hverken medicin eller terapi, når diagnosen hedder depression. Men det kan gøre en stor forskel alligevel …

Livet skal ikke være sort og hvidt og styret af regler konstant. Men at vi bliver, hvad vi spiser - dét er der nok lidt sandhed omkring. I hvert fald er der stor forskel på, hvordan vi påvirkes af de forskellige madvarer, vi fylder os med, fortæller Hanne Juul. Og nogle af dem påvirker vores i humør i den forkerte retning.

Den rigtige mad …
Det kan bare aldrig stå alene som behandling af angst og depressioner.

Hanne Juul

Diætist Hanne Juul har statsautorisation fra Sundhedsstyrelsen Hun har Kostklinikken SOVI med specialerne PCO, forhøjet insulinniveau samt vægttab.
Læs mere på http://kostklinikkensovi.dk/

"Nej! Mad kan aldrig kurere en depression, men de råd, jeg giver folk, er værktøjer, de kan bruge som en del af vejen mod et bedre liv. Det er aldrig en behandling i sig selv," forklarer diætisten, der i programmet 'BS & recepten på lykke' vejleder pigerne i at spise sundt og godt.

"Og det er jo ikke raketvidenskab, det her. Jeg kan bare konstatere, at mange af dem, der kommer til mig, og som er kede af det, tykke på maven osv., føler sig lettere, gladere og oplever, at humøret får et nøk opad, når de fylder sig med god kost."

Et liv med kulhydrater
Men hvad er så den gode mad og de rigtige varer? Skal vi holde os langt fra de yderst forbudte kulhydrater, der som regel får skylden for det meste.

"Nej. Det bliver så voldsomt, og det er de færreste, der kan leve helt uden kulhydrater. Men det er altså dem, der påvirker dig negativt. Så der skal skrues ned for dem," forklarer hun.

Kulhydrater påvirker lykkehormoner
Og det er egentlig ret simpelt. Kulhydrater skal være de rigtige af slagsen, og må IKKE spises alene. Der skal fedt på tallerkenen sammen med kulhydrater og protein - energiprocentvis en tredjedel hver - når du fylder din tallerken. Og til alle måltider. Kulhydraterne bare ikke stå alene.

"Vi ved, at kulhydrater påvirker lykkehormonet, hvis du fylder dig med lutter kulhydrater gennem en lang periode. Serotonin-niveauet falder simpelthen, og kulhydraterne påvirker dit insulinniveau, og når dét er forhøjet gennem længere tid, bliver lykkehormonet altså for lavt."

Effekt - på den korte bane
Så kulhydraterne er den store synder og dét, der påvirker vores insulinniveau i kroppen. Ikke så mærkeligt, for det er ofte de hurtige kulhydrater, vi kaster os over, hvis vi er lidt triste. Med god grund. For det virker! På kort sigt, altså.
"Det booster faktisk her og nu, og på den måde virker det jo. Men på den lange bane virker det helt modsat."

Kvalitet og kvantitet
Og det er ikke så besværligt at sammensætte maden, så den ikke bare er sund og nærende, men også giver os den gode energi, vi - også psykisk - har brug for.
"Tag for dig af det godt, og lad det dårlige være. Det handler om kvalitet OG kvantitet, OG det er ikke så svært. Der findes gode alternativer til det meste."

Det skal du undgå

Havregryn
Rosiner
Cornflakes
Hvedemel
Rødbeder
Kartofler
Ris
Sukker

"Havregryn er en synder pga. stivelsen i grynene. Der er masser af fine ting i, men det rammer blodbanerne på samme måde som sukker …"

Hanne Juul

Det gode alternativ
Er favoritretten boller i karry, skal du selvfølgelig ikke undvære den. Men blot skifte risene ud med f.eks. perlebyg - og skru ned for mængden af dét og op for mængden af kød og sovs. Står menuen på pasta med kødsovs, bliver den hermed omdøbt til kødsovs med pasta - og det er selvfølgelig rudpasta!

Det hvide brød skal du vinke farvel til. Erstat det med rugbrød - men stadigvæk kun i begrænsede mængder og altid i selskab med fedt og protein. Dit alternativ til kartoflen hedder såmænd: Pastinak, persillerod eller f.eks. jordskokker.

Alting med måde
Og der er plads til både begejstring og 'tilbagefald'. Det er nemlig ikke meningen, at livet skal være for surt. Og da slet ikke, hvis man i forvejen kæmper med tungsind.

"Jeg hopper da også af til tider, bare ikke så tit. Det handler om at få 80% på plads, og så er der altså plads til lidt af det, man helst ikke vil undvære, og du bliver ikke kastet tilbage, bare fordi du spiser de forkerte kulhydrater en gang imellem… man kan bare ikke vælte sig i dem dagligt."

Næste afsnit af 'BS & recepten på lykke' vises kl 20.35 på tv2 d.12.marts

Læs mere om: