Kost & motion

Her er fordele og ulemper ved de populære slankekure

Er du i tvivl om, hvilken kostretning du skal følge? Få et overblik her

Der findes et utal af slankekure og forskelige diæter på markedet, og det kan være rigtig svært at gennemskue, hvilken kur man skal hoppe på, hvis man vil tabe sig.

Lene Rode, der er ernæringsekspert, journalist og som er aktuel med bogen ’Det der virker’, gennemgår i FEMINA de forskellige kostretningers fordele og ulemper.

Palæo/stenalderkost

Palæokost går ud på at spise som vores jæger/samler-forfædre gjorde. Det vil sige primært økologisk kød, fisk, æg, fedt og grøntsager. Forarbejdede fødevarer og sukker er dømt helt ude.

PLUS: Den store mængde rene råvarer og nul sukker betyder, at mange oplever vægttab, mindre inflammation, lavere blodtryk, mere energi og et større velbefindende, når de går over til palæo.

MINUS: Men vi lever jo ikke i stenalderen, og palæo udelukker fødevarer, vi faktisk har godt af – som bønner, quinoa og linser, som indeholder sunde fibre og proteiner og gavner vores fordøjelse.

LCHF

LCHF står for low carb high fat – altså ”få kulhydrater og masser af fedt”. Groft sagt betyder det, at du primært spiser dig mæt i æg, ost, smør, fløde, olie, kød og fisk. Til gengæld dropper du brød, kage, slik, pasta, ris, frugt og kartofler.

PLUS: Mange oplever, at de taber sig uden sult af LCHF-kost. For det første mætter fedt og protein så godt, at du automatisk spiser mindre. For det andet bliver dit blodsukker mere stabilt, når du fjerner de hurtige kulhydrater fra kosten.

MINUS: Det største problem ved LCHF er, at der ikke er nogen regler om grøntsager, så i princippet kan du følge LCHF helt uden at spise grønt. Fedt som primær næringskilde vil let give mangel på andre ting. Desuden har vores krop og hjerne brug for kulhydrater for at fungere optimalt.

LÆS OGSÅ: Mangler du en madplan til hverdag? Få den her

Vegetar

En vegetar lever af planteføde (dvs. frugt og grønt, korn (herunder f.eks. brød og pasta), bælgfrugter, nødder og frø), typisk suppleret med mælkeprodukter og/eller æg. En vegetar spiser altså ikke kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

PLUS: Som vegetar får du typisk langt flere grøntsager end andre. Du vil formentlig også få flere fibre, komplekse kulhydrater og flere vitaminer, og vegetarkost.

MINUS: Når man ikke spiser kød, kommer man let i underskud af jern, B₁₂-vitamin og livsvigtige aminosyrer. Kroppen kan selv danne nogle af aminosyrerne ud fra kosten, men ikke de essentielle.

5:2

5:2-kuren går i grove træk ud på, at du spiser normalt 5 dage om ugen og faster 2. Teorien er, at kroppen i korte fasteperioder, hvor den ikke skal fordøje mad, bruger kræfter på at reparere celleskader og dermed på længere sigt forebygger sygdomme.

PLUS: Korte perioder med faste giver fordøjelsessystemet en pause og har i flere studier vist både at fremme vægttab og generel sundhed, modvirke livsstilssygdomme og ligefrem virke livsforlængende.

MINUS: Hele dage uden mad kan virke ret voldsomt. Mange føler sig trætte, utilpasse, svimle og ufokuserede. Desuden kan det være svært at træne, når man faster.

Alkaline (syre-base-kost)

Jo mere basisk miljø der er i din krop, jo sundere og slankere bliver du. For at opnå en basisk pH-værdi i kroppen, bør kosten bestå af ²⁄₃ basedannende fødevarer. Skåret ud i pap kan man sige, at du skal spise fire gange så mange grøntsager som protein (kød). At du skal spise ca. en spiseskefuld fedt til hvert måltid. Og at du skal undgå brød, sukker, sodavand og alkohol.

PLUS: En basedannende kost er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter. Det betyder, at den forebygger nedbrydning, inflammation og mange livsstilssygdomme.

MINUS: På ren alkaline-kost risikerer du at få for lidt protein, som opbygger muskler og øger fedtforbrændingen. For nogle vil det virke overvældende at spise så mange grøntsager.

LÆS OGSÅ: Sådan får du tynde lår 

Middelhavsdiæt

Middelhavskost er baseret på masser af frisk frugt og grønt, fisk, skaldyr, urter, bønner og olivenolie. Kød og mejeriprodukter spiser de kun i begrænset omfang.

PLUS: Friske grøntsager og frugt er noget, de fleste af os med fordel kunne spise meget mere af. Det samme gælder fisk og skaldyr.

MINUS: Middelhavsdiæten er ikke nødvendigvis en diæt, man taber sig af, medmindre man holder øje med det samlede kalorieindtag. Pizza og pasta bør f.eks. holdes på et minimum. Tænk på, hvor skønt det føles, at du endelig går målrettet efter det bedste for dig