https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1350-en-kur-der-dur.jpg
Træning og kost

En kur der dur – find den perfekte slankekur

12. december 2013
af Rikke Lund
Har du besluttet dig for at tabe dig, men har lidt svært ved at finde rundt i de forskellige kure? I et nyt program tester TV 2 fem typer slankekur for at blive klogere på, hvad der virker. Her på femina.dk sætter vi også fokus på de populære kure og hjælper dig i gang!

Masser af kød, ingen grøntsager og kun juice, eller hvordan er det nu lige, det er? Trænger du til at tabe de ekstra kilo, men opgiver, når du farer vild i junglen af smarte nye typer slankekur? Ingen panik, FEMINA står klar til at guide dig igennem slankejunglen og finde den slankekur, der passer bedst til dig.

Nyt program: En kur der dur

D. 6. januar skyder TV 2 et nyt program i gang: ”En kur der dur”. Igennem fem programmer tester 10 almindelige danskere – med et par kilo for meget på sidebenene – fem populære typer slankekur, for at finde ud af, hvilken slankekur der virker bedst. Hver kur bliver testet af to personer, der igennem hele forløbet får gode råd og vejledning fra eksperterne Louise Bruun og Jerk Langer, og på femina.dk giver vi dig masser af tips til at komme godt i gang med de fem typer slankekur.

Vi guider dig igennem

De fem typer slankekur, der bliver afprøvet i programmet, er: Juice-kuren, Palæo/stenalderkost, LCHF-kuren, 5:2 kuren og Dukan-kuren.

Hver uge kan du på femina.dk læse om en ny slankekur og få en af testpersonernes erfaring med netop den slankekur. Du får en guide til, hvordan du selv kommer i gang og masser af lækre opskrifter. De to eksperter fra programmet giver dig fordele og ulemper ved de forskellige typer slankekur, så du kan vælge den slankekur, der passer bedst til dig.

Stenalderkost: Sådan gør du

Juicekuren: Sådan gør du

5:2 kuren: Sådan gør du

LCHF-kuren: Sådan gør du

Læs også