Yoga hunden
Kost & motion

Derfor er "hunden" en genial yoga-stilling

Har du været til yoga, har du helt sikkert prøvet at stå i "hunden", for den er en af de gennemgående stillinger. Men hvorfor?

Er du en yoga-entusiast, har du helt sikkert prøvet stillingen "hunden", hvor du står med fødder og hænder i jorden, strakte ben og ret ryg. "Hunden" er nemlig en af de gennemgånede stillinger  i yoga, men hvorfor er den egentlig det? Vi har spurgt yogalærer Louise Fjendbo Jørgensen, og her kommer hun med tre gode grunde til at stå i hunden:

 

1#

Hunden er en overgangsstilling. Det vil sige, at hvis du f.eks. har lavet trekantsstillingen til den ene side og skal lave den til den anden side, kan du bruge hunden derimellem, så der kommer flow i øvelserne.

2#

I yoga arbejder man også med modøvelser – så hvis du f.eks. lige har strakt ryggen bagud, laver du en foroverbøjning bagefter, og dér er hunden også en god stilling til at få sat kroppen ”på plads” igen.

LÆS OGSÅ: Kom i gang med yoga

3#

Og så er hunden i sig selv en stilling, der har ufattelig mange gavnlige effekter. Den styrker hænder og håndled (hvor mange mennesker er meget svage), skuldrene bliver stabiliseret, ryggen bliver strakt, osv. Normalt står vi jo meget op, hvilket vil sige, at der er pres på rygsøjlen, men her vender du den anden vej, hvilket øger cirkulationen, og fordi du har hovedet nedad, får du også blod til hjernen og hjertet.

Læs mere om: