æbler
Træning og kost

Æbler - derfor skal du spise dem

29. september 2016
af Christina Bølling
Foto: Columbus Leth
Det kan godt være, at et æble om dagen ikke kan holde doktoren væk for evigt. Men der er alligevel mange gode og ikke mindst sunde grunde til at spise æbler.

ÆBLER - DERFOR SKAL DU SPISE DEM

Æbler indeholder en række vitaminer, heriblandt C-vitamin, der spiller en afgørende rolle for immunforsvaret. Derfor giver talemåden ”an apple a day, keeps the doctor away” faktisk mening. Der er også vigtige mineraler som jod i æbler, og det indgår i dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen. Endvidere er frugtfiberen pektin, som æbler er fulde af, gavnlig for tarmfloraen. Undersøgelser har også vist, at pektinen muligvis kan være med til at sænke kolesteroltallet, og dermed mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I modsætning til frugter som banan og appelsin spiser du skrællen, når du spiser æbler, og det er en god ting, for det er netop i skrællen, du finder størstedelen af fibrene og vitaminerne. Derudover har æbler også den fordel i forhold til f.eks. eksotiske frugter, at frugtsukkerindholdet er lavere, og dermed bliver dit blodsukker mindre påvirket. Sidst, men ikke mindst kan æbler dyrkes lokalt. Det betyder, at transporttiden er mindsket, og at frugterne derfor er friskere end frugter, der skal transporteres langvejsfra, hvilket er en forel for både vitaminindhold, smag og miljø. Kilde: Sofia Sommer, ernæringsøkonom og forfatter til bl.a. bogen ”Sunde vaner Smuk figur – 7 enkle trin til en krop du elsker” LÆS OGSÅ: Spis efterårets sprøde og syrlige æbler - og optimér din sundhed

Læs også