https://imgix.femina.dk/media/a02ca8866d2d4531b932da31b370d838.jpg
Træning og kost

4 gode grunde til at spise mere chokolade

1. marts 2012
af Charlotte Fibæk
Foto: Istock
Chokolade gør dig lykkelig! Mange kvinder er sikkert enige – og forskningen bakker op om dine chokoladelyster. Men ...

4 gode grunde til at spise mere chokolade

1. Antioxidantbombe mod hjerte-kar-sygdomme
Antioxidanters styrke måles i ORAC-værdi (oxygen radical absorbance capacity). Den højeste værdi af alle fødevarer er målt i rå kakao - nemlig 28.000 ORAC pr. 100 g rå kakao. Scoren for en konventionel mørk chokolade er 13.120. Undersøgelser viser sammenhæng mellem indtag af kakao og øget hjerte-kar-sundhed.

2. Kakao stimulerer hjernen
Kakao indeholder aminosyren tryptofan, som er nødvendig for dannelse af serotonin, der modvirker depression. Kakao indeholder også neurotransmitteren dopamin, som indgår i hjernens "belønningssystem". Alkaloidet PEA i kakao hjælper med at fremme mental årvågenhed og evnen til at koncentrere sig.

3. Dit nye energiboost: Teobromin
Kakao indeholder to stimulerende stoffer - en betydelig mængde teobromin og en lille mængde koffein. Teobromin stimulerer centralnervesystemet og får den glatte muskulatur til at slappe af samt udvider blodkarrene.

4. Kakao som astmamedicin
Stoffer fra kakao har vist sig mere effektivt og have færre bivirkninger end hostemidlet Codein. Teobromin sløver ikke, men virker derimod stimulerende. Der er ingen bivirkninger på kredsløbssystemet - og så indeholder kakao også magnesium, der virker afslappende på bronkierne.

Kilde: womenshealthmag.com

Læs også