Makeup & hudpleje

Videoguide: Sådan får du perfekte røde læber

Valentinsdag er lige om hjørnet, så måske du skal noget romantisk i weekenden med din udkårne? Her får du en guide af Makeupartist Sine Ginsborg til, hvordan du hurtigt og enkelt får smukke røde læber

Røde læber
Når man laver røde læber, er det vigtigt, læberne ikke er tørre og sprukne, når man går i gang. Sørg derfor for at fugte lidt, inden du går i gang.
 
· Først skal du hele læben igennem med en lipliner – både for at få et mere holdbart resultat og for at få en mere intens farve. Sørg for at tegne samme vej på overlæben – dvs. når du laver buen, så tegn den samme vej på begge sider. Hvis du starter nedefra og tegner op mod buen på den ene side, så sørg for at gøre det samme på den anden side. Så får du den samme slags bue på begge sider.
 
· Når hele læben er tegnet op med liner, kommer du læbestiften på med en pensel. Hvis du vil have en flot glossy finish, så dup en farvet gloss ovenpå.
 
Se mere på Makeupartist Sine Ginsborg, Sine Ginsborg Makeup School
 
 
 

Læs mere om: