Øjencreme
Foto: Shutterstock
Makeup & hudpleje

Væk med poser under øjnene, tak! Vi tester øjencremer

Der er brug for pleje til den fine og tynde hud under øjnene, og vi vil også gerne have lidt hjælp til poserne under øjnene. Derfor har vi testet otte forskellige øjencremer.

Øjencreme beskytter huden omkring øjnene mod ælding og tydelige tegn på rynker. En god øjencreme kan også hjælpe på hævede øjne og mørke rander. Vi har testet otte af slagsen i forskellige prislag.
 

Se vores anmeldelser af øjencremer her

Kølende effekt

Fordele: Det lækre og stilrene design gemmer på en perle af en creme, der kan få selv de mest trætte øjne til at stråle. Den kolde sølvfarvede tut, som cremen skal smøres på med, virker afslappende på huden, og cremen blender nemt ind i øjenområdet.
Ulemper: Det er svært at finde nogen ulemper ved så god en creme, men hvis jeg skulle, ville det være prisen, som er lidt pebret.
Bonus: Cremens indpakning gør det nemt at klemme det allersidste guld ud af den suveræne creme!
QQQQQ (5 ud af 6)
 

God, men upraktisk

Hvad: Nilens jord Eye Cream Vitamin E, 20 ml, 230 kr.
Fordele: En lækker hvid masse møder øjet, når man tager hul på Nilens jords bud på en øjencreme. Den er dejlig let i det og dufter neutralt.
Ulemper: Emballagen er desværre en ret stor grund til, at denne øjencreme ikke ryger til tops i Q’s test. Cremen er gemt ned i en hård beholder, men der er ikke en pumpe, som kan hjælpe med at få cremen op. Der er derfor en del creme, som går til spilde i bunden. Simpelthen fordi jeg ikke kan skrabe det op.
Bonus: Man får forholdsvis meget øjencreme for pengene – det er bare svært at fiske op.
QQ (2 ud af 6)
 

Prikkende

Hvad: Vichy Idéalia, 15 ml, 219 kr.
Fordele: Det er en dejlig let konsistens, der kommer ud af den fine tube. Med en smart spatellignende ende påføres cremen ikke med fingrene, men stryges derimod på med enden af tuben.
Ulemper: Efter at have brugt cremen i et par dage begyndte min hud at prikke, så snart min cleanser eller dagcreme blev påført de steder, hvor jeg også havde øjencremen på. Den prikkende fornemmelse blev erstattet af en mere brændende en af slagsen efter et par dage. Ikke så rart.
Bonus: Cremen virker dejligt kølende på huden.
QQ (2 ud af 6)
 

Lidt gammeldags

Hvad: Nivea Visage Q10 eye cream, 15 ml, 129,95 kr.
Fordele: Den lidt tykke creme kvikkede mine øjne rigtig fint op. Både om morgenen og efter en lang arbejdsdag virkede øjenområdet lysere.
Ulemper: Øjencremen dufter ret gammeldags, og det er derfor ikke en creme, man glæder sig til at tage på. Desuden minder konsistensen lidt om den klassiske Nivea-creme, bare en anelse blødere at smøre ud. Jeg har derfor ikke fornemmelsen af, at cremen er særlig nænsom.
Bonus: I forhold til mange andre øjencremer er prisen faktisk ikke så gal igen.
QQQQ (4 ud af 6)
 

Olé!

Fordele: Pæn lille krukke i Oles farverige emballageunivers. Pynter så fint på badeværelseshylden. Konsistensen er cremet og let samt nem at påføre, og man føler et lettere løft eller fasthed af øjenomgivelserne efter påføring. Den fugter også rigtig godt, så “kragetæerne” ikke står for tydligt frem, og klarer faktisk også at holde øjenomgivelserne posefri. 
Ulemper: Prisen er måske lidt til den dyre side – men forkælelsen er pengene værd.
Bonus: Dufter dejlig frisk og indeholder bl.a. hyaluronsyre, som har en antiage-effekt på huden.
QQQQQ (5 ud af 6)

 

TESTVINDER: Opstrammende 

Fordele: Cremen har en mærkbar opstrammende effekt, og efter tre ugers brug er mine mørke rande næsten væk. Det er en fed creme, som min tynde hud omkring øjnene labber i sig. Duften er ’ren’ og behagelig. Jeg er glad for flasken med pumpen, der gør, at cremen holder sig bakteriefri.
Ulemper: A-vitaminerne kan forårsage rødme, så begynd med at bruge den hver anden dag for at vænne huden til den.
Bonus: Indeholder tre forskellige slags A-vitaminer.
QQQQQQ (6 ud af 6)

 

Genial applikator

Hvad: Lancôme Advanced Genifique Yeux Light Pearl, 20 ml, 445 kr.
Fordele: Den geniale applikator masserer huden blidt og er perfekt til de svært tilgængelige områder. Cremen er næsten som et serum, og den trænger hurtigt ind i huden. Det perlemorsagtige skær giver efter en måneds brug en lysere og friskere hud omkring øjnene. Duften er diskret, og den sølvgrå flakon pynter smukt på mit badeværelse.
Ulemper: Prisen, men den er pengene værd.
Bonus: Mine øjenlåg er ekstremt sensitive, men min følsomme hud takker ja til denne øjencreme.
QQQQQ (5 ud af 6)
 

Diskret

Fordele: Den er til sarte øjenomgivelser, og konsistensen er let og til den tynde side. Den trænger hurtigt ind og fugter fint. Den føles rar for øjenomgivelserne og dufter diskret. 
Ulemper: Jeg ville gerne have mere end bare fugt - jeg ville se en effekt på de mørke rande og tunge poser - det så jeg ikke. Og så ser den lidt klinisk ud i emballagen.
Bonus: En bonus er, at den har en pumpedispenser, så man ikke skal have sine fingre ned i den og dermed undgår at få bakterier i øjencremen. Og god, hvis du bruger linser!
QQ (2 ud af 6)
 
Artiklen indeholder affiliate-links

Læs også: Q tester dagcremer (og den dyreste er genial til vinterplaget hud!)

 

Læs mere om: