Q har testet produkter, der styrker neglene
Shutterstock
Makeup & hudpleje

Træt af flossede negle? Vi tester produkter, der styrker dine negle

Er der overhovedet nogle produkter, der kan hindre, at vores negle flosser og bliver bløde? Det har vi testet for dig.

Se, hvilke produkter, der styrker neglene bedst:

 

Nu med skjold

HVAD: Nail Shield fra Mavala til 115 kr.

FORDELE: Mine negle flosser nemt, og derfor vil jeg gerne have lidt hjælp til at få stærkere negle uden at udpine dem. Det tilbyder dette negleskjold. Der er to flasker, hvor den første indeholder nylonfibre, der beskytter og styrker neglen, mens den vokser. Den anden er en dækkende lak, som sørger for, at neglen stadig har en glat overflade.

ULEMPER: Neglene får en lidt krakleret overflade, som ikke er så pæn, hvis du nærstuderer den, men du kan sagtens dække med et lag farvet lak.

BONUS: Neglene bliver styrket umiddelbart. Mine normalt flossede neglespidser er langt mere holdbare.

QQQQ

Testet af Dorthe Kandi

 

Læs også: Sådan lægger du glimmer-neglelak på den rigtige måde

 

 

 

Blød olie til stærke negle

HVAD: RescueRx Daily Keratin Treatment fra CND til 229 kr.

FORDELE: Hver gang jeg har haft neglelak på i nogle dage, betaler jeg i form af negle, der flosser. Men efter at have smurt dette produkt på i bare nogle dage er mine negle blevet synligt og mærkbart stærkere og mindre sarte. Jeg er virkelig imponeret! Samtidig er mine neglebånd blevet plejet. 

ULEMPER: Produktet fedter lidt, så du skal lige vente nogle minutter, før du rører ved noget.

BONUS: Dufter helt mildt og rent. Indeholder blødgørende olier og keratin, der styrker neglen.

QQQQQ

Testet af Christina Forsberg

 

Læs også: Læg neglelak, der bare holder

 

 

Frostklare negle

Hvad: Nail Booster fra Appeal 4 til 59 kr.

Fordele: Denne Nail Booster er super i denne kolde tid, hvor ens negle har det med at knække og flosse. Den indeholder bl.a. arganolie, der er med til at fugte og styrke ens negle. Den anbefales at bruges som en almindelig klar lak eller som en base coat, inden du lægger din neglelak. Jeg er glad for den, og kan mærke at mine negle er blevet styrkede.

Ulemper: Lugten er ret krads under påføring.

Bonus: Giver neglene en fin glans.

QQQQ

Testet af Camilla Rasmussen

 

Læs også: Sådan får du smukke hænder og negle

 

 

Vupti! Lange stærke negle

Hvad: Depend Grape & Avocado Nail Oil til 99 kr.

Fordele: Denne negleolie indeholder både druekerneolie, avocadoolie, mandelolie og vitamin E, og fungerer som pleje for tørre, spukne eller flossede negle. Olien smørres på neglene og skulle så give næring, forstærke neglene og fremme væksten. Og det skal jeg lige love for, at den gør. Mine negle føltes allerede hårdere og stærkere efter første gang, jeg havde brugt olien. Siden da har de bare fået lov til at gro, uden at flække som de normalt gør.

Ulemper: Efter at have fordelt olien på neglene, går der en del tid, før den er absorberet, og man har en lidt fedtet fornemmelse på fingrene.

Bonus: Olien har en skøn citrusduft.

QQQQQ

Testet af Signe Scharf

 

Læs også: Chanel neglelak: Verdens mest trendsættende neglelakker 

 

 

 

God pris

Hvad: L'oreal Paris LA Manicure Nutri Oil Nails & Cuticles, 44,95 kr.

Fordele: Olien er rar i konsistensen og let at fordele. Typisk føles olier som disse, der masseres ind i neglebåndene, ret fedtede, og derfor ender man med fedtede fingre, man har lyst til at vaske (og det er jo ikke så smart lige efter påføring) – men ikke med denne. Den trænger lynhurtigt ind. Særligt neglebåndene får den lynhurtigt styr på – de ser bløde og velplejede ud efter kun et par dages brug.

Ulemper: Om den ligefrem får neglene til at vokse, som de skriver på æsken…nej, ikke umiddelbart.

Bonus: Prisen er rigtig god i forhold til kvaliteten.

QQQQQ

Testet af Lindi Winkel

 

Læs mere om: