Læbepomade-test: Disse er bedst mod tørre og sprukne læber
Skønhed

Tørre og sprukne læber? Vi har testet læbepomade for dig

4. juli 2021
af Redaktionen
Udgivet første gang 23. september 2017. Foto: Unsplash
Mange af os har altid en læbepomade i tasken, men er det den helt rigtige, vi bruger? På femina har vi testet - og fundet den bedste læbepomade til vinterens tørre læber.

De fleste af os kender det. Vejret bliver koldere, og læberne bliver tørre og sprukne. De skriger efter at blive fugtet, og hvad er bedre til det end en god læbepomade?

En god læbepomade har en behagelig konsistens og trænger hurtigt ind, mens den samtidigt beskytter den fine hud på læberne mod elementerne.

Og så skal den endelig ikke være af sådan en støbning, at den bliver ved med at ”kalde” på endnu mere læbepomade.

Derfor har vi testet forskellige læbepomader for at finde ud af, hvilken der bedst får os kysseklare gennem vinteren.

læber

DEN BEDSTE LÆBEPOMADE MOD TØRRE OG SPRUKNE LÆBER

Læbepomade 1: Allergitestet og grøn

https://imgix.femina.dk/2021-09-24/laebepomade_test_zijaja.jpg

Hvad? Ziaja Natural olive lip balm

Fordele: Balm’en er blød og nem at smøre ud på læberne.

Ulemper: Desværre er det, som om den hurtigt forsvinder, og effekten er ikke rigtig til at mærke. Det føles som om, man hele tiden skal smøre nyt på for ikke at få tørre læber.

Bonus: Den er allergitestet.

Pris: 16 kroner.

2 ud af 6 stjerner

Læbepomade 2: Den klassiske

https://imgix.femina.dk/2021-09-24/laebepomade_test_labello.jpg

Hvad? Labello original

Fordele: Der er en klar grund til, at Labello har været en favorit i mange vinterfrakkelommer, for her er en læbepomade, som er neutral, holdbar og får læberne til at blive bløde uden at blive klistrede. En klassiker, der holder.

Ulemper: Der er ingen!

Bonus: Pomaden fås i en række forskellige farver, så indpakningen har fået et ekstra pift.

Pris: 20 kroner

5 ud af 6 stjerner

Læbepomade 3: Den dyre

https://imgix.femina.dk/2021-09-24/laebepomade_test_xellence.jpg

Hvad? Xellence Nutri Moist Lip Conditioner

Fordele: Den er smags- og lugtfri og fordeler sig nemt i et tyndt lag og trænger hurtigt ind. Og effekten holder imponerende længe!

Ulemper: Om man er til læbepomader i krukke eller ej er en smagssag, og hvis man ikke er til at skulle stikke fingeren ned i bøtten hver gang, er dette nok ikke læbepomaden for en.

Desuden er prisen meget høj, men kvaliteten er også derefter.

Bonus: Ingredienslisten er ultra kort.

Pris: 169 kroner

5 ud af 6 stjerner

Læbepomade 4: Den effektive og bedste læbepomade (testvinder)

https://imgix.femina.dk/2021-09-24/laemepomade_test_a-derma.jpg

Hvad? A-DERMA Lip Stick

Fordele: Læbepomaden er formet skævt, så den er let at køre over læberne. Båden smagen og konsistensen er mild, så man lægger ikke mærke til, at der er noget på læberne.

Det bedste er dog, at den slet ikke er fedtet, så læberne føles naturligt bløde.

Ulemper: Ulemper? Det kender denne læbepomade vist ikke noget til.

Bonus: Prisen er virkelig god i forhold til kvaliteten.

Pris: 65,50 kroner

6 ud af 6 stjerner

Læbepomade 5: Den pæne

https://imgix.femina.dk/2021-09-24/laebepomade_test_ecooking.jpg

Hvad? Ecooking, Lip balm med mint

Fordele: Den dufter svagt og dejligt af mint og noget sødt. Læberne bliver fugtede og bløde, og holdbarheden er god.

Ulemper: Den er temmelig tyk i konsistensen, og derfor kan det være en ulempe at skulle have fingrene ned i dåsen, da læbepomaden godt kan klistre på fingrene bagefter.

Bonus: Den lille metalboks er rigtig pæn.

Pris: 79 kroner

4 ud af 6 stjerner

Læbepomade 6: God under læbestiften

https://imgix.femina.dk/2021-09-24/laebepomade_test_avene.jpg

Hvad? Avéne Cold Cream Lip Balm

Fordele: Læbepomaden her har det skrå snit, vi kender fra læbestifter, hvilket gør den nem at lægge. Konsistensen er let, så når man påfører den, føles det ikke som om, man har sådan et lag fedt på læberne.

Det er bare rart. Og så holder effekten, de bløde læber, længe.

Ulemper: Ikke nogen umiddelbart.

Bonus: Den er rigtig god under en læbestift.

Pris: 64,50 kroner

5 ud af 6 stjerner.

Læs også