smokey eyes
Makeup & hudpleje

Smokey eyes: Sådan gør du

Klassiske smokey eyes er meget mørke, men du kan bruge og blande alle farver – smokey eyes er blot betegnelsen for kraftig øjenmakeup. Her får du en trin-for-trin guide til de helt perfekte smokey eyes

Til decembers mange fester kan makeuppen godt få lidt ekstra gas. Her får du en trin-for-trin guide til perfekte smokey eyes

STEP 1 OG 2

STEP 1: Primer

Begynd din øjenmakeup med en primer, så du forhindrer skyggen i at skøjte rundt på øjenlåget. En primer holder både skygge og eyeliner på plads. Den kan fås i flere versioner, enten gennemsigtig eller med et hint af farve. Påfør den med en lille pensel, og fordel den godt ud på hele øjenlåget med en større og lidt mere luftig pensel.
 
STEP 2: Eyeliner
Klassiske smoky eyes starter med eyeliner. Påfør lineren helt nede i den øverste vippekant – det behøver ikke at være hverken pænt eller præcist. Det skal blendes ud på hele øjenlåget.
 
LÆS OGSÅ: Videoguide: Sådan får du intense smokey eyes
 

STEP 3 OG 4

 
STEP 3: Blend din eyeliner
Brug en lidt fast pensel til at trække eyelineren op på øjenlåget, så farven er mest intens i vippekanten og mindst intens oppe ved globelinjen. Prøv dig frem med lidt ad gangen, og påfør mere eyeliner, hvis du synes, den skal være lidt mørkere.
 
STEP 4: Øjenskygge
Påfør mest skygge helt nede i vippekanten oven på eyelineren, og træk igen øjenskyggen op mod globelinjen, så den er mest intens i vippekanten og mindst intens oppe ved globelinjen. Kun din fantasi sætter grænser for farvevalget. Alt skal ”samles” under øjet, så læg en smule eyeliner i kanten ved de nederste vipper, så øjet ikke ser bart ud dér.
 

STEP 5 OG RESULTAT

 
STEP 5: Mascara
Looket afsluttes med rigeligt mascara. Vær forberedt på, at du lige skal ”rense” huden under øjnene bagefter, fordi de mørke øjenskygger tit drysser lidt. Læg eventuelt øjenmakeuppen først, og lav en smuk hud bagefter, så du slipper for dobbeltarbejde.
 
RESULTAT: Smokey eyes
Det endlige resultat.
 
DET SKAL DU BRUGE
 
Rimmel London Magnif Eyes Palette 01, 99 kr. 
Gosh Copenhagen Lash Sculpting fibre mascara, 149 kr.
MAC Cosmetics eye kohl Smolder, 135 kr. 
MAC Cosmetics Pro longwear paint pot eye primer, 165 kr.  
 
 
Læs mere om: