foundation
Makeup & hudpleje

Foundation: Din guide til den perfekte base

Det er oplagt at skifte foundation i takt med årstidernes skiften. Måske skal du lede efter en, som er lidt lettere i konsistensen eller blot mere passende i nuancen. Vi har testet ni af slagsen, så du kan finde en variant, der passer dig bedst, ud fra hvor dækkende et resultat du foretrækker.

SÅDAN FÅR DU DET PERFEKTE RESULTAT MED DIN FOUNDATION

Ud over at ensarte din hud har foundation også den fordel, at den hjælper med at beskytte din hud mod forurening og uv-stråling, fordi makeuppen i sig selv fungerer som et ekstra lag – ofte tilsat
solbeskyttelsesfiltre.
 
 
LÆS OGSÅ: Foundation - sådan finder du den rette farve
 
LET & NATURLIG
Er din hud ren og problemfri, har du sandsynligvis ikke brug for særlig dækkende makeup. Med en let foundation opnår du en jævn og ensartet hudtone, der ser naturlig og frisk ud.
1. FUGTGIVENDE
Letflydende og fugtgivende foundation, der giver et semitransparent og dugfriskt resultat. Til dig, der gerne vil lade din naturlige glød skinne igennem.
 
2. EKSTRA GLØD
Letflydende foundation til moden hud, der giver en let dækning med et strålende friskt resultat. Oplagt til dig, der gerne vil have en plejende makeup, der ikke er fuldt dækkende.
 
3. HURTIGT FIX
Blød og cremet stickfoundation, der giver let til medium dækning. Sticken kan bruges på udvalgte steder og fordeles let med fingrene eller en svamp. Et godt valg, hvis du blot vil dække mindre områder.
 
 

MEDIUM-DÆKKENDE & KORRIGERENDE

Har din hud mindre skønhedsfejl som periodevise urenheder og mindre farveforskelle, så vælg en medium-dækkende foundation, der ensarter hudtonen uden at dække huden fuldstændig.
1. MAT FINISH
Cremet foundation med mineralpigmenter, der tilpasser sig din hudtone og giver en ensartet mat overflade. Et godt valg, hvis du gerne vil have et mat look uden brug af pudder.
 
2. EKSTRA PLEJENDE
Letflydende, serumberiget foundation, der ensarter hudtonen og giver et naturligt blødt resultat. Perfekt til dig, der gerne vil camouflere de fine linjer.
 
3. OLIEFRI
Oliefri cushion-foundation, der ensarter hudtonen og giver huden en frisk, naturlig glød. Perfekt til dig, der gerne vil dække urenheder, pigmentpletter eller andre skønhedsfejl uden at risikere, at porerne stopper til.
 
 

HELDÆKKENDE OG HOLDBART

Er din hud uensartet på grund af pigmentpletter, rødme eller urenheder, så vælg en heldækkende foundation, der sikrer et fejlfrit resultat, der holder dagen igennem.
1. SILKEBLØD
Cremet og silkeblød foundation, der smyger sig til huden og giver et heldækkende resultat. Perfekt til dig, der går efter ekstra komfort.
 
2. NÆRENDE
Rig og cremet foundation, der giver et heldækkende resultat og samtidig virker ekstremt nærende og plejende på huden. Et godt valg, hvis din hud føles tør og udsat.
 
3. HOLDBAR
Blød og flydende foundation, der giver et heldækkende mat resultat, der holder i helt op til 24 timer. Et godt valg til dig, der har brug for, at din hud ser fejlfri ud i mange timer.

Læs mere om: