Dagcreme: Forskellige dagcremer sammen
Makeup & hudpleje

Dagcreme test: Her er de absolut bedste dagcremer

Har du problemer med tør hud eller er din hud bare meget sart - læs her, hvilken dagcreme Q anbefaler dig at bruge.

Det er essentielt at pleje sin hud rigtig og godt. Og her er det vigtigste en god dagcreme. Men som du nok allerede ved, så kan det være svært at finde de gode produkter i kosmetik- og cremejunglen derude. Derfor tester vi her på Q altid produkter og giver vores anbefalinger, der forhåbentlig, kan gøre beslutningen lidt nemmere for dig.

Denne gang har vi testet 8 forskellige dagcremer fra populære mærker som f.eks. Exuviance og Kiehl's. Vi har testet dagcremer til forskellige hudtyper, med og uden parfume, den allergivenlige, med og uden solfaktor m.fl., og herunder kan du se vores vurdering af de forskellige dagcremer, samt se hvilken, vi har valgt som bedst i test.

Så er det værd at investere i en, der koster over 1.000 kr., eller kan du nøjes med en til 145? Læs med herunder og få svaret.

Q tester: Dagcreme
 

Den effektive dagcreme

Exuviance laver såkaldte cosmeceuticals - dvs. produkter der er en kombination af kosmetik og lægemidler - og det er nok derfor, huden skal bruge en uges tid til at vænne sig til cremen, der i de første dage får huden til at gå lidt amok med rødmen og lidt skallen. Men derefter forelsker huden sig i Exuviance! Den bliver nemlig en hel del mere jævn og glat, end den var før! Duften er også et stort hit. Den dufter nemlig lækkert af forkælelse og renhed. Et dejligt plus er desuden, at den indeholder solfaktor 15, men på minussiden må man sige, at den er en smule dyr.

Exuviance Essential Daily Defense Fluid til 359 kr.
Kan købes her

 

Dagcremen, der virker i 24 timer

Cremen fra Kiehl's, der er parfumefri, lover at holde huden fugtet i 24 timer, og den skulle være særligt god, hvis du befinder dig i et "ekstremt" klima. Og eftersom den danske vinter jo ikke ligefrem er mild, tager vi imod den med åbne arme! Selvom cremen lover at være lidt af en fugtbombe, er konsistensen rimelig tynd. Det gør den til gengæld let at fordele, og at den trænger hurtigt ind i huden, er et stort plus, når man er morgentravl. Selvom den ikke ser ud af meget, er den skøn at smøre i et tørt ansigt. Den fugter big time uden at fedte for meget, og prisen er til at leve med.

Kiehl's Ultra Facial Cream til 250 kr.
Kan købes her
 

 

Dagcreme, der er svær at fordele
 

Øko-sundhed er virkelig populært - måske fordi de fleste af os normalt bader i parfumeret stads. Så det er med glæde, at vi tester produktet, der lover at tilføre masser af fugt og næring til meget tør hud, som mange bakser med om vinteren. Cremen er ret svær at fordele. Der skal smøres/masseres en hel del, inden den trænger ind. Og det virker desværre aldrig som om, den trænger sådan rigtigt ind. Visse steder begynder huden ligefrem at skalle efter et par dages brug, så hvis du har meget tør hud, er den ikke sagen. God for samvittigheden, knap så fugtgivende.

MÁDARA Eco Face dagcreme, 50ml. til 210 kr.
Kan købes her

 

Dagcreme der efterlader huden fløjlsblød

Cremen er ikke bare super fugtende, men udligner også fine linjer i huden. Duften er ret skarpt og lige lovlig parfumeret, men heldigvis aftager duften hurtigt. Konsistensen er dejlig fed, og cremen føles lækker og nærmest fløjlsblød på huden. Ikke dårligt! Cremen trænger hurtigt ind, og hvis man har tør hud, kræver det lige et par omgange, før huden er tilpas fugtet. Til gengæld bliver huden dejligt afslappet. Har du almindelig eller let tør hud, kan den her hurtigt blive en rigtig god ven, men pris og formåen hænger dog ikke helt sammen.

Re-Nutriv Replenishing Comfort Crème fra Estée Lauder til 1.450 kr.
Kan købes her

Bedst til prisen: Den spiselige dagcreme

Bøtten lyser langt væk af helse, og ganske rigtigt er cremen fra Derma Eco både økologisk, svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi forbundet. Tidligere erfaringer med den slags cremer er ikke videre god, så forventningerne er lave. Men til stor overraskelse er cremen mindst ligeså god som de dyre, parfumerede cremer, jeg har tidligere har prøvet. Den er dog lidt svær at smøre ud, og så tager det lidt tid, før den trænger ind i huden. Der er ingen point at hente på lækkerhedskontoen, men det er en gedigen creme, man kan bruge med god samvittighed.


Dagcreme med faktor 6 fra Derma Eco til 99 kr
Kan købes her

 

Dagcreme til de sarte

Den ser ikke ud af meget, faktisk er emballagen ret kitsch og slet ikke up to date på den lækre måde. Men hvis man derimod fokuserer på indholdet, så er den både mild og rigtig god til sarte hudtyper, da den ikke får huden til at slå ud. Duften er samtidig heller ikke for kraftig, og det føles egentlig meget rart, når det nu skal køres rundt i ansigtet. Cremen er tilpas smidig og dejlig nem at smøre ud, og fornemmelsen er blød. Modsat er den ikke specielt effektiv, hvis man har virkelig tør vinterhud, der kræver mere intens fugtpleje, men har du sart hud er den ganske fin!

Dagcreme med morgenfrue og kamille fra Melissa til 138 kr.
Kan købes her

 

Fugtige alger

Cremens emballage ser dejlig spa-agtig ud med den rene, grønne farve, der bestemt virker indbydende. Den skulle være en let fugtbooster med ingredienser som alger og fugtgivende fedtsyrer. Konsistensen er rimelig fed, og den er en smule svær at smøre ud. Og hvis du ikke har tør hud, efterlader den huden lidt fedtet. Til gengæld virker det som om, den virker i dybden, og faktisk føles den også en lille smule opstrammende. Et minus er dog duften, der er overvældende kraftig. Måske virker det mest af alt overraskende, fordi emballagen lægger op til mildere duftspor.

Comwell Spa Moisturizing face cream til 89,95 kr.
Kan købes her

 

Bedst i test: Den milde dagcreme

Har man en meget sensitiv hud, kan for mange aktive stoffer i cremer være et problem - hvor andre får færre rynker og smækker hud, er vi nogle, der mest af alt får røde pletter. Weledas Almond lotion har en kort ingrediensliste, hvilket er betryggende, og så lover man, at alt på listen er ultra rent. Og sådan føles cremen også. Den trænger hurtigt ind i huden, men man føler ikke umiddelbart, at den er fugtmættet. Efter et par minutter er det dog som om, det hele ligesom sætter sig, og min hud føles fantastisk! Ingen røde pletter, ingen hud, der skaller. Sweet deal!


Weleda Almond Soothing Facial lotion, 30 ml til 16,95 kr.
Kan købes her

 

Du kunne også være interesseret i at læse...

Poser under øjnene - forebyggelse og behandling
Sådan plejer du dine øjne
Sandt eller falsk om din hudpleje

Læs mere om: