Hudpleje produkter
Foto: Shutterstock
Makeup & hudpleje

5 fakta om hudpleje, du ikke vidste i forvejen

Hvordan var det nu lige med den der A-vitamin, og kan man egentlig nøjes med dagcreme?

5 fakta om hudpleje, du (måske) ikke vidste

1. A-vitamin nedbrydes af D-vitamin

Vi fødes med et højt niveau af A-vitamin i huden, men det nedbrydes af D-vitamin, som årene går – og så kommer rynkerne. Hvis vi kunne beholde den mængde af A-vitamin, vi har fra fødslen, ville huden se væsentlig yngre ud.

2. Vær opmærksom på emballagen

Er du på jagt efter produkter, der indeholder A-vitamin, skal du være opmærksom på emballagen, da vitaminet er ekstremt svært at konservere. Med andre ord: Kan du få fingrene ned i cremen, som f.eks. i en krukke, eller kan du se cremen i en tube, så kan du ikke nødvendigvis regne med indholdet af A-vitamin.

 

3. Du kan godt nøjes med én creme

Du behøver ikke én creme til natten og en anden til dagen. I stedet skal du sørge for at have en creme, der passer til de behov, din hud har generelt. Oftest kommer man længere med serum om natten, da det er her, der detoxes og regenereres i de dybere lag.

 

4. Skift jævnligt creme

Når din hud kender de aktive ingredienser, din creme indeholder, vil den reagere mindre på dem. Derfor er det en god idé jævnligt at skifte creme, så din hud udsættes for nye, aktive ingredienser – medmindre der er tale om produkter med A-vitamin.

 

5. Din hud kan overbehandles

Hvis du sætter for tidligt ind med for mange aktive ingredienser i din hudpleje, kan huden have svært ved at kapere det og slå ud. Mange af os kommer til at overbehandle, fordi vi vil se resultater NU, og derfor sigter direkte efter produkter fyldt med høje koncentrationer af meget aktive ingredienser.

Kilde: Kosmetolog Line Friis

Læs også: Eksperternes bedste råd: Alt du skal vide om hudpleje

Læs også: Må man rense huden med vand fra vandhanen?

 

 

Læs mere om: