klimavenlig
Krop & velvære

Sådan lever du klimavenligt (uden at undvære restaurantbesøg, rejser og shopping)

Hvis du (også) hører til dem, der indimellem tænker bekymrede tanker om klimaforandringer og den stigende forurening uden helt at vide, hvor du skal sætte ind, så læs med her.

Du tror måske, at bare du køber økologisk og husker at slukke lyset og tage korte brusebade, så kan du kalde dig grøn og klimabevidst? Men den holder slet ikke. At slukke for elektriske apparater, skrue ned for varmen og droppe tørretumbleren hører med til almindelig sund fornuft. Men det er ikke det direkte energiforbrug, der sætter de sorteste CO₂-fodaftryk. Det er impulskøbene, tøjet, du aldrig bruger, og alt braset inde på børneværelset.

– Folk kommer til at købe en masse billigt nips, de ikke har brug for. Så er der lige et spottilbud og en krukke, man ikke kan stå for, og som ender med bare at stå i skabet. Det er en stor synder i klimaregnskabet, siger Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito, hvor han analyserer forbrugets globale klimaeffekt.

80 procent af danskernes udledning af CO₂ har noget at gøre med alt det, vi køber. Kun 20 procent er relateret til det direkte energiforbrug.

5 fødevarer, du bør købe økologisk

Stop bevidstløse tøjindkøb

Torben Chrintz opfordrer os til at tøjle shoppetrangen og købe færre ting. Når man så køber, skal man tænke i langtidsholdbarhed og gå målrettet efter kvalitet.

– Det betyder ofte også, at man bliver mere glad for et produkt. Måske kan man så ovenikøbet sælge det eller give det videre på et tidspunkt, og så kan det være i forbrugsleddet i rigtig mange år, siger Torben Chrintz.

Bevidstløse indkøb bidrager altså til den globale opvarmning og tærer på klodens knappe ressourcer. Eksempelvis får vores måde at forbruge tøj på klimaeksperter til at rive sig i håret.

– Der er sket den kedelige udvikling, at tøj næsten er blevet brug og smid væk for nogle mennesker. De gider knap vaske det. I England bliver 30 procent af det tøj, der købes, brugt meget få gange eller aldrig, og det er formentlig nogenlunde det samme her i Danmark. Det er en rigtig dårlig tendens og skidt for klimaet. Bomuldsproduktion koster rigtig meget i CO₂-regnskabet, siger Torben Chrintz.

Skær ned på oksekødet

Den anden tunge post i det grønne regnskab er mad. Vi mæsker os i kød, ost, mælk og smør, og det banker vores CO₂-udledning i vejret.

– Vores forbrug af animalske produkter er en stor synder. Vi skal generelt spise mindre af det, og så skal vi forsøge at minimere spildet. Så er der kød, som vi danskere også spiser rigtig meget af. Det danske køkken er generelt ikke særlig klimavenligt, siger Torben Chrintz.

Særligt oksekød er skidt for kloden. Det stammer nemlig fra drøvtyggere. Køerne tygger en hel masse græs, og fordøjelsen skaber gasser, som de bøvser op som metangas – en meget kraftig drivhusgas.

– Hvis du tager en helt almindelig malkeko, så udleder den faktisk det samme på et år som fire biler, der kører gennemsnitsdistancen, siger Torben Chrintz.

Han peger på, at vi med fordel kan lade os inspirere af det asiatiske og indiske køkken, når vi laver mad. Her bruger man især grøntsager og har kød som tilbehør. Samtidig peger han på, at de ellers udskældte kulhydrater faktisk er god klimamad.

– Særligt pasta og korn er godt, fordi du kan få rigtig store mængder mad ud af sådan en kornmark.

”Tag for himlens skyld til Sicilien”

I forhold til rejseformer kan mange få en grønnere adfærd, hvis de tænker alternativt, mener Torben Chrintz. Efterhånden er det blevet mainstream at tage en smuttur til Thailand for at få noget varme, og det er jo også lækkert, bare ikke for kloden, der gisper over al den flytrafik.

– En tur frem og tilbage til Thailand svarer til 10-20 års elforbrug for en person i hjemmet. Så når vi tænker: Uha, vi skal huske at slukke lyset!, så kan vi samtidig overveje, om vi måske kunne flyve kortere. Der er også varmt på Sicilien, så tag for himlens skyld derned i stedet. Genopdag Europa, siger Torben Chrintz.

Vil du gerne leve grønnere? Så start her

En tur til den syditalienske ø koster i C0₂ en femtedel af, hvad en tur til Thailand koster.

Transport i hverdagen kan være svært at ændre på. Men man kan dog tænke i at cykle, når det kan lade sig gøre, at vælge en lille bil, der kører langt på literen. Eller endnu bedre: En elbil.

Tag i teatret og på restaurant

Hvis du er lidt slukøret over det med turene til Thailand, så spids øren nu: Restaurantbesøg, teaterture og god kaffe på yndlingscaféen koster nemlig meget lidt på klimaregnskabet.

– Service koster meget lidt CO₂ pr. krone, du bruger på det. Her bliver ikke produceret ting og sager, så når du går på restaurant i stedet for at købe store mængder billigt tøj, gør du reelt noget godt for klimaet. Rådet herfra er derfor: Forkæl dig selv med restaurantbesøg og andre oplevelser. De penge, du bruger på service, kan du ikke bruge på dimsedutter, siger Torben Chrintz.

På den måde behøver klimabevidst adfærd ikke at være en trist og nøjsom affære: Det handler om skønne, men nære rejsemål, gode kvalitetsprodukter og lækker restaurantmad og oplevelser i stedet for billige dimser. Sæt i gang.

 

6 nemme måder at være klimabevidst på

Hold dig væk fra frugt og grønt, der er fløjet ind (en meget høj pris kan betyde, at det har rejst med fly). Meget er dog sejlet ind, og så kan du roligt købe bananer fra Costa Rica eller tomater fra Sicilien. Sejlads koster meget lidt CO₂.

Lokalt er ikke nødvendigvis klimavenligt. En lokalt opdrættet gris koster langt mere end pasta og grønt fra Italien.

En tomat dyrket i et dansk drivhus er mere klimafjendtlig end grøntsager fra friland i Italien, fordi drivhuse koster meget at varme op.

Økologi og fairtrade er garant for, at produktet er pesticidfrit og dyrket under ordentlige arbejdsforhold. Det er ikke garant for klimavenlighed.

Der er desværre ingen særlige klimamærker, du kan gå efter på samme måde, som der er ved økologisk producerede fødevarer.

Skær ned på flyrejserne: En tur frem og tilbage til Thailand svarer til 10-20 års elforbrug for en person i hjemmet.

Kilde: Concito

 

Læs mere om: