a
Krop & velvære

8 myter om allergi

Kan man svække sit immunforsvar ved at have det for rent? Er det miljørigtige valg også bedre for din krop? Hvad er egentlig fup, og hvad er fakta, når det gælder allergi?

Der er forskel på at nyse sig gennem græssæsonen og så være så allergisk, at selv det mindste spor af nødder kan medføre anafylaktisk chok. Ikke desto mindre er begge tilstande plagsomme for de mennesker, der lider af dem, og lidelserne udspringer af det samme, nemlig allergi. Allergi er kort fortalt en overreaktion i immunsystemet på ellers normalt uskadelige stoffer. Men – hvorfor reagerer kroppen til tider uhensigtsmæssigt og gør livet besværligt for sig selv? Og kan du som allergiker komme din allergi til livs, hvis du først er blevet ramt? Vi har samlet 8 vigtige myter om allergi og fået mindst lige så vigtige svar fra Betina Hjorth, der er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 
Myte 1: Rengøringsiver giver flere allergikere
Delvist sandt
Ifølge Astma-Allergi Danmark har hver femte dansker allergi. Det er skræmmende nok en fordobling på blot 11 år. Læger og forskere verden over er ikke helt enige om, hvad forklaringen kan være. Én teori kaldes for hygiejneteorien og går ud på, at vi i dag gør så meget rent i hjemmene, at børns immunsystem ikke bliver udsat for nok baktusser til at udvikle robusthed over for fremmede mikroorganismer, og når immunforsvaret så møder sådan nogle, reagerer det overfølsomt.
– Dermed være ikke sagt, at vi skal udsætte børn for en opvækst i meget skidt. De skal snarere møde mere forskelligt skidt, så kroppen vænner sig til mange bakterier lidt ad gangen og derfor ikke reagerer allergisk, siger Betina Hjorth. Hun tilføjer, at der også er forklaringsteorier, der tager udgangspunkt i helt andre faktorer, som f.eks. hvor meget man er blevet ammet, hvilket nummer i søskenderækken man har, og hvilken betydning det har, at éns mor drak alkohol både før, under og efter graviditeten.
– Jo mere vi ved om forskellige allergier, des mere komplekse bliver forklaringsrammerne, så der er stadig meget at forske i og blive klogere på.
 
Myte 2: Det er farligt ikke at få behandlet sin allergi
Sandt
– Det er vigtigt at behandle på de symptomer, du har, ellers kan f.eks. høfeber gå hen og udvikle sig til astma. Hvis næsen løber og stoppes til, lige så snart du går udenfor, så vil du automatisk begynde at trække vejret ind gennem munden. Det betyder så, at du hiver pollen ned i luftvejene, der så bliver generet, siger Betina Hjorth.
Lider du af kontaktallergi, altså får eksem af at få f.eks. parfume på huden, er det om at undgå de stoffer, du ikke kan tåle. Men – har du høfeber, så er det svært, for du kan ikke lade være med at gå ud og trække vejret. Heldigvis findes der god allergimedicin i tabletform og som næsespray, der oftest tager de værste gener, hvis medicinen vel at mærke tages hver dag. Er allergien helt slem, kan du ved hjælp af allergivaccination nedsætte overfølsomheden og nogle gange helt fjerne den. Det er imidlertid ofte indsprøjtninger eller tabletter, der skal tages gennem flere år.
– Mange kvier sig ved at tage allergimedicin, men taler vi antihistaminer, som er den mest almindelige medicin, så er der ingen bivirkninger. Når folk siger, de bliver sløve af antihistaminerne, så er det oftest sygdommen, der gør dem træt, ikke pillerne. To ud af de otte antihistaminpræparater, der findes på markedet, er endda godkendt til F16-piloter, og det ville de ikke være, hvis der var det mindste sløvende i dem, siger Betina Hjorth.
 
Myte 3: Allergi er arveligt
Sandt
– Vi ser en klar tendens til, at børn af allergikere har arvet talentet – det lyder bedre end risikoen – for at udvikle allergi, men ikke allergien. Hvis far er allergisk over for hund, så kan barnet måske godt tåle hund, men ikke græs. Så det er overfølsomhedsfaktoren, der arves, ikke den specifikke allergi. Når det er sagt, så ser vi også en tendens til, at er du allergisk over for én ting, så har du højere risiko for at udvikle allergi over for flere ting, siger Betina Hjorth, hvilket understøttes af gen-undersøgelser, der viser, at miljøfaktorer er vigtige for udvikling af allergi, men at generne er afgørende for din sårbarhed over for allergiske reaktioner. Efter sigende har du 75 procents risiko for at udvikle allergi, hvis begge dine forældre lider af den samme allergi, mens 10-15 procent af børn, hvis forældre er ikke-allergikere, selv vil udvikle allergi.
 
 
Myte 4: Du kan godt have allergi, selv om allergitesten er negativ
Sandt
– De standardtests, lægerne bruger, tester f.eks. ikke for kanin og hamster, to almindelige kæledyr, som børn kan reagere allergisk på. Dem fanger standardtesten altså ikke. Derfor er mit råd, at har du allergisymptomer, så bliv testet. Er testen negativ, så bed om en udvidet form for blodprøve- og/eller priktest. Det er rart at have vished for, om du er allergisk og navnlig over for hvad. Viser testene stadig ingenting, og virker allergimedicin, så er du allergisk. Antihistaminer virker nemlig kun på histaminer, og dem frigiver kroppen kun under en allergisk reaktion. Hjælper antihistaminerne ikke, så skal du undersøges for noget helt andet, forklarer Betina Hjorth.
 
 
Myte 5: Du kan altid stole på allergimærket Den Blå Krans
Sandt
– Astma-Allergi Danmarks mærke Den Blå Krans bruges kun på produkter, hvor der er minimal risiko for, at brugeren udvikler allergi. Man kan aldrig give garanti for, at særligt sårbare personer ikke udvikler allergi. Men vi følger hele tiden med på området, og det giver os mulighed for at agere hurtigt ved opdagelse af ny viden og derved sikre, at risikoen er så lille som muligt.
Hvis man som forbruger også ønsker at tage hensyn til andre sundhedsaspekter end allergi, som f.eks. miljøet, skal du kombinere allergimærket Den Blå Krans med andre mærkningsordninger, siger Betina Hjort. Den Blå Krans har altså fokus på allergivenlige produkter, men tillader f.eks. parabener i deres mærkning. Det gør Svanemærket ikke, men det tillader til gengæld parfume, for Svanemærkets fokus er miljø frem for allergi. Vil du være helt sikker på, at et produkt er både allergivenligt og miljørigtigt, så gå efter, at Den Blå Krans og Svanemærket optræder samtidig i varedeklarationen.
 
Myte 6: Naturkosmetik er mindre allergifremkaldende end syntetisk fremstillet kosmetik
Falsk
– Meget i naturen kan vi udvikle allergi over for. Tag bare hunde, mælk og et hav af planter. Essentielle olier er udvundet af planter og kan give kradsbørstige kontakteksemstilfælde, selv om det er nærliggende at tro, at når noget kommer fra naturen, så er det rent og helt uskadeligt, siger Betina Hjorth.
 
Myte 7: Børn har større risiko for at udvikle allergi end ældre
Falsk
– Selv en 80-årig kan debutere med høfeber. Men da børn har et langt liv foran sig, er risikoen for at udvikle allergi selvfølgelig større, end hvis du er i dit livs sidste fjerdedel, siger Betina Hjorth.
 
Myte 8: Husstøvmider i dynen kan give allergi
Sandt
Der findes områder, hvor du aktivt kan gøre noget for at minimere risikoen for at udvikle allergi. Det gælder bl.a. allergi over for husstøvmider. De lever i vores sengetøj, dyner og madrasser, hvor der er fugt og hudskæl. To mider kan i løbet af et år formere sig til 5.000.000, og når du indånder deres ekskrementer, kan du udvikle husstøvmideallergi, der viser sig ved stoppet næse, øjenkløe, løbende næse og måske hoste.
– Rådet er her at vaske sengetøj hver 14. dag, og dyne, pude og rullemadras fire gange om året, lyder det fra Betina Hjorth.
 
 
Allergiske nøgletal
5 % af alle voksne lider af astma.
20 % af befolkningen har høfeber. Mange er underbehandlede og koster samfundet millioner af kroner hvert år på grund af sygedage eller ineffektivitet på arbejdspladsen.
10 % af befolkningen har kontaktallergi.
7 % af befolkningen har allergi over forhusstøvmider.
Ca. 5 % af befolkningen reagerer på føde-varer. Enten som allergi eller som kryds-reaktioner på deres pollenallergi.
 
Kilde: Astma-Allergi Danmark
 
 
 
 
 
Læs mere om: