Kvinde, der vasker dit hår under bruseren
Skønhed

Hvor ofte skal du vaske dit hår?

9. december 2016
af Redaktionen
Det er ikke let at blive klog på, for der er nærmest lige så mange bud på et svar, som vi har hår på hovedet, men spørger du videnskaben er svaret…

Nogle gør det hver eneste dag – andre kun en gang om ugen. Men hvor ofte bør man egentlig vaske sit hår, hvis man gerne vil have sundt hår og så mange gode hårdage, som muligt?

https://imgix.femina.dk/1_pixel_link_giv_en_juleave_paa_q.jpg

Læs også: Hårfarve-guide: Spar frisørregningen og farv din hår selv

Hår: Hvorfor bliver det fedtet?

Dit hår bliver fedtet af samme grund, som dit ansigt bliver det: Kirtler i huden producerer en fedtholdig, olieagtig substans kaldet talg eller sebum. Og det er godt, at de gør det: det er denne substans, der sørger for, at dit hår ikke tørre ud og knækker.

Kirtlerne i hårbunden sidder ved siden af dine hårsække og mellem de to er der små kanaler, som leder talg fra kirtlen til håret og derfor får vi mellem hårvaske en mere fedtet hårbund og et mere fedtet og skinnende hår.

Se også: På jagt efter en ny shampoo? Her er et godt og bredt udvalg

Hårvask: Én grundregel

Så hvordan får man den rette balance mellem sundt, fugtet hår – og rent hår? Grunden til, at det er så svært at svare på er, at vi alle producerer forskellige mængder sebum - og den individuelle mængde afhænger både af hormoner og gener.

Så det er svært at svare på generelt - men spørger man den amerikanske dermatolog Paradi Mirmirani, er der dog én ting, vi kan regne med:

Ingen bør have behov for at vaske sit hår hver dag.

Vasker du dit hår for ofte, kan du ende i lidt af en ond hår-cirkel. Når vi vasker den naturlige olie væk fra hår og hårbund for ofte, kan kroppen reagere ved at producere endnu mere talg, som så får os til at vaske hår oftere og…ja, så kan I nok regne ud, hvor det ender.

Læs også: 22 tips til at få tykkere hår og en fyldigere frisure

Så er du i tvivl om, hvor ofte du bør vaske dit hår, er her 3 gode overvejelser.

3 ting du skal tage i betragtning, når du bestemmer, hvor ofte du vasker dit hår:

  1. Din hudtype: Hvis du har en normal hudtype, der hverken er meget fedtet eller tør, bør du vaske dit hår en eller to gange om ugen – i hvert fald ifølge eksperter ved Columbia University. Har du en mere fedtet hudtype, skal du nok vaske det oftere.
  2. Din hårstruktur: Har du krøllet eller kruset hår behøver du sikkert ikke vaske så ofte, som de af os med helt glat hår. Et krøllet hår sænker den fart hvormed den naturlige olie kan bevæge sig fra hårsækken og ned af de enkelte hårstrå.
  3. Styling: Hvis du hver dag giver dit hår den store omgang med stylingprodukter og hårtørrer eller glattejern skal du ikke vaske dit hår for ofte, da det kan være hårdt for de hårdt prøvede hårstrå.

>> Køb din favoritshampoo her

Spørg eksperterne

Er du i tvivl om, hvordan din hårbund har det, så spørg din frisør, næste gang du sidder i stolen.

Artiklen indeholder affiliatelinks

Læs også