Guide: Rette hårpleje
Skønhed

Guide: Den rigtige pleje til din hårtype

27. april 2017
af Marie Brodersen
Foto: PantherMedia
Undgå dårlige hårdage med gode pleje- og stylingrutiner og målrettede produkter, der tager højde for netop din hårtype og dens særlige udfordringer.

FINT OG GLAT HÅR

Fint hår savner fylde og har tendens til at klaske sammen, hvis det udsættes for tyngende pleje- og stylingprodukter. Det betyder ikke, at du helt skal undgå produkter – du skal blot bruge de rigtige.

Pleje: Kig efter produkter med betegnelsen ”volumen” og lad kun balsammen virke i hårspidserne, da de blødgørende ingredienser kan virke tyngende på fint hår. Vask gerne håret dagligt, da det vil øge hårets naturlige fylde og sikre, at rester af gamle stylingprodukter vaskes ud. Supplér eventuelt med et kosttilskud, der styrker hårets kvalitet.

Styling: Fordel en volumenmousse i fugtigt hår, og føntør helt tørt – gerne over rundbørste, det giver ekstra fylde og mere kontrol med frisuren. Klasker dit hår i løbet af dagen, kan du pifte det op med tørshampoo eller saltvandsspray, men brug kun lidt ad gangen, da for meget produkt kan virke tyngende.

https://imgix.femina.dk/1714-haarplejeguide-fint-og-glat.jpg

Sulfatfri og skånsom shampoo, der gør den velegnet til daglig brug. Shampoo 01, 250 ml, 189 kr. fra By Falengreen

Balsam med ”filler”effekt, der omslutter det enkelte hårstrå og gør det kraftigere. High Rise Volume Lifting Conditioner, 250 ml, 159 kr. fra Redken på nicehair.dk

Ikke-fedtende saltvandsspray, der giver håret struktur og fylde. Organic Texturizing Salt Water Spray, 150 ml, 220 kr. fra Björn Axén på matas.dk

Kosttilskud med zink og silicium, der nærer hovedbunden og styrker håret. Hair Volume Nail Strong, 30 tabletter, 288 kr. fra New Nordic

LÆS OGSÅ: Sådan plejer du dit grå hår

MEDIUM-KRAFTIGT HÅR MED NATURLIGT FALD

Et medium-kraftigt hår er taknemmeligt at pleje, men kræver en grundig føntørring, hvis du vil undgå, at det filtrer eller udvikler ukontrollerede fald.

Pleje: Da føntørring er en forudsætning for et flot medium-kraftigt hår, vil plejeprodukter med reparerende og fugtgivende ingredienser være optimalt, da føntørring slider meget på håret og er med til at give det en lidt mat overflade.

Styling: For at skabe kontrol og sikre, at håret ikke danner uønskede fald, kan frisuren med fordel fikseres med en medium-hold-hårspray, der giver plads til, at håret stadig kan bevæge sig naturligt. Afslut med et par dråber olie eller en shinespray, der tilfører håret en sund og frisk glans.

https://imgix.femina.dk/1714-haarplejeguide-kraftigt-med-naturlig-faldt.jpg

Olieberiget hårparfume, der virker plejende og glansgivende. Organic Hair Perfume, 60 ml, 399 kr. fra Tabitha James Kraan på matas.dk

Varmebeskyttende og blødgørende balsam, der modvirker slid og dehydrering. Heat Protection Conditioner, 300 ml, 79 kr. fra Jan Thomas Studio

Fleksibel hårspray, der sikrer kontrolleret, bevægeligt hold. Flex Shaping Hairspray, 246 ml, 198 kr. fra Living Proof

Styrkende og reparerende shampoo med indbygget varmebeskyttelse. Penetraitt Shampoo, 250 ml, 139 kr. fra Sebastian på nicehair.dk

KRAFTIGT OG KRØLLET HÅR

Krøllet hår er generelt mere tørt end andre hårtyper, hvorfor det har brug for rigtig meget fugt og nærende pleje, hvis du vil undgå stort og ukontrolleret krus.

Pleje: Gå efter en mild og fugtgivende shampoo, der renser hovedbunden, uden at håret bliver tørt. Sørg altid for at efterbehandle med blødgørende og rig balsam, der forsegler fugten i håret og dermed holder krus på afstand. Spring gerne hårvasken over hver anden dag, og erstat balsam med en nærende hårmaske en gang om ugen.

Styling: Fordel rigeligt med leave-in-conditioner eller hårolie i fugtigt hår, og lad det lufttørre. Undgå glattejern og føntørring ved høj temperatur, da varmen vil få fugten i håret til at fordampe og gøre håret endnu mere tørt og modtageligt for krus.

https://imgix.femina.dk/1714-haarplejeguide-kraftigt-og-kroellet.jpg

Olierig hårmaske, der virker fugtende, blødgørende og udglattende på håret. Botanical Fresh Care Safflower Rich Infusion Masque, 200 ml, 80 kr. fra L’Oréal Paris på matas.dk

Nærende olie, der mætter og beskytter håret, så krus modvirkes. Aura Botanica Aromatic Nourishing Oil Blend, 50 ml, 289 kr. fra Kérastase på nicehair.dk

Olieberiget balsam, der hjælper med at tæmme og udglatte det kraftige hår. Smoothing Oil-Infused Conditioner, 200 ml, 170 kr. fra Kiehl’s på magasin.dk

Fugtgivende shampoo, der modvirker tørt og dehydreret hår. Moisturizing Shampoo, 250 ml, 140 kr. fra Sachajuan på magasin.dk

LÆS OGSÅ; Hårfarve-guide: 10 tips til holdbar hårfarve

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også