Kvinde med fletninger
Foto: Shutterstock
Hår

Fletninger: Se de forskellige typer - og hvordan du selv laver dem

Der findes et utal af fletninger, og vi giver dig oversigten og vejledningen til, hvordan du laver dem - her.

Fletninger har eksisteret i hårmoden i noget nær evigheder, for det har altid været en praktisk måde at samle håret på. Og derfor har det også været en del af moden i perioder - og særligt i de seneste år har fletningerne i den grad fået et comeback.  

Har du håret til det - men endnu ikke førsøgt dig med en af disse typer af fletninger, så giv det lige et forsøg. Nogle tænker måske fletinger som noget lidt "piget" - men med de forskellige måder, du kan skabe frisurerne på, kan du sagtens navigere udenom det alt for nuttede, hvis det er det, du ønsker.

Det kræver dog en anelse teknik, så kig med i de guides, du finder her, øv dig - og når du først har fået styr på det, så vil du sikkert opdage, at fletninger kan blive din "go-to-frisure", når håret bare skal VÆK - og gerne må se godt ud.

Muligheden for forskellige typer fletninger i håret er tæt på uendelig: du kan lave fletninger i pandehåret, hair extensions og langt hår såvel som kort hår, krøllet, glat osv.

 

Typer af fletninger

Der findes adskillige typer af fletninger og mange af dem er knyttet til forskellige nationaliteter, tidsperioder, kulturer osv. Herunder kan du se en oversigt over nogle af de mest velkendte typer.

Alle typer tager udgangspunkt i den klassiske engelske fletning som de fleste af os lærer fra barnsben, som består af 3 sektioner af hår, du fletter sammen.

Kig med herunder hvor du kan finde videoguides og forklaringer til de enkelte fletninger.

Fransk fletning

Den franske fletning er en af de fletninger vi ofte ser, og hvis du mestrer den, kan du lave et utal af forskellige looks på dig selv. Har du ikke langt hår, behøver du ikke føle dig snydt, for du kan også godt lave en fransk fletning på dig selv.

 

 

Sildebensfletning

Med en sildebensfletning deles håret op i to lige store totter, og skiftevis flettes en lille tot yderst fra den ene side over og under den anden. En sildebensfletning kræver, at du har langt eller mellemlangt hår.

 

 

Hollandsk fletning (inverteret fransk fletning)

Den hollandske fletning minder en del om den klassiske franske, forskellen er bare, at en hollandsk er en inverteret form af den franske, og det er samtidig den metode, man bruger når man laver cornrows. En Hollandsk fletning fletning kræver, som de fleste typer fletninger, at dit hår har en vis længde. Når du fletter en hollandsk fletning fletter du sektionerne af hår under hinanden, i stedet for over, som man normalt ville gøre.

 

Schweizisk fletning

Den schweiziske fletning, swiss braid eller malkepige fletninger, er en ikonisk frisure, der aldrig går helt af mode. Fletningen sidder som en krone på hovedet, og er faktisk ganske simpel at lave (den består af to almindelige fletninger), men den kræver, at man får sikret fletningerne godt med hårnåle, så den ikke falder sammen. Du skal have mellemlangt eller langt hår for at kunne lave denne type.

 

Reb fletning | Rope braid

En reb-fletning er en vældig simpel frisure, som samtidig er rigtig elegant. Du laver fletningen ved at dele dit hår op i to sektioner og krydse over. Undervejs snor du hver enkelt sektion i hver sin retning for hver gang du krydser dem.

 

Gloriefletning | Halo braid

Den smukke gloriefletning er en udvidet version af den hollandske fletning, hvor fletningen formes hele vejen rundt om hovedet. Frisuren er ideel til festlige lejligheder, men kræver en del længde på håret. 

 

Vandfalds fletning | Waterfall braid

Vandfalds fletningen er perfekt til dig der ikke har det lange hår, men som alligevel gerne vil give dig i kast med fletninger. Det er en elegant frisure, som efter et par forsøg er ganske simpel at lave.

 

Fletninger til inspiration

Klik dig igennem galleriet herunder og få inspiration til, hvor mange forskellige opsætninger du kan lave med dit hår. Har du langt hår så udnyt det til det fulde!

Fletninger - De forskellige typer og vejledning til dem

 

Læs mere om: