https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/oktober/2013-43-skadet-haar-p.jpg
Skønhed

Er dit hår blevet mat og tørt? Se her, hvad du gøre ved det.

3. oktober 2014
af Magasinet Q
foto: Shutterstock
Er dit hår blevet tørt, fladt, mat og kedeligt? Måske det skyldes en af de 5 mest typiske hårskader. Se her, hvad du kan gøre for at give dit hår nyt liv.

Har du solskadet hår:

For meget sol tørrer håret helt ud og gør det knastørt i spidserne. Derfor er det godt at bruge solbeskyttende produkter, også når skaden er sket. Olie er også vigtigt og kan både bruges forebyggende og reparerende.

> Test af hår olie - få et sundt og glansfuldt hår

Har du kemisk skadet hår:

Opstår ved for hyppig og forkert farvning, lysning og permanent. Det er behandlinger, der er særligt hårde for håret, fordi de trækker alle proteinerne ud af stråene og efterlader det tyndt og glansløst. Det bedste, du kan gøre ved denne type skade er at give håret en god proteinkur og masser af fugt.

Har du naturligt skadet hår:

Et krøllet hår bliver mere tørt end hår tema uden krøl eller fald. Har du tilmed langt hår, har dit hår også nogle år på bagen, og derfor kan det være en smule trist og glansløst. Det afgørende for det naturligt skadede hår er fugt. En god huskeregel, hvis du har krøller, er, at du skal bruge tre-fire gange mere pleje end typisk skandinavisk, glat hår. Grunden til det er, at skællagene er åbne og derfor er det naturligt mere tørt og kræver altså mere fugt.

> 5 råd til at få dit drømmehår

Har du produktskadet hår:

Mange kvinder bruger for meget hårlak og sprayer alt for tæt på håret. Det både ødelægger håret og lægger sig i et lag på håret. Derfor er det vigtigt at bruge en meget rensende shampoo og vaske det ca. to til tre gange og derefter bruge et godt fugtprodukt. Prøv f.eks de rensende hårprodukter fra Redken.

Har du bare almindeligt, lidt skadet hår?

For at finde ud af om dit hår er ødelagt, kan du dyppe en hårlok ned i en kop vand og banke let på koppen for at bryde vandets overfladespænding. Hvis lokken synker til bunds, er håret 'ødelagt' - beskadiget hår er typisk tørt og slidt. Du kan genoplive det ved at bruge balsam. Hvis din hårlok flyder ovenpå, kan du trygt fortsætte med dine normale hårritualer.

> Se det store korthårsfrisuregalleri her

Læs også