Find det perfekte lingeri der former
Foto: Studio 3C
Mode

Guide: Lingeri der former og fremhæver det bedste ved dine kurver

Det helt rigtige undertøj kan løfte både barm og bagdel og markere taljen, så alle kroppens smukke kurver kommer i fokus. Og det er ikke kun sexet at se på. Det føles også sådan, når dit lingeri fremhæver alt det bedste ved din figur.

Undertøj er måske ikke det, du prioriterer højest, når garderoben skal fornyes. Men faktisk betyder dit inderste lag tøj noget i forhold til, hvor tilpas du føler dig og dermed påvirker det din udstråling udadtil. Det helt rigtige lingeri der former numsen og barmen i lækre materialer, og som smyr sig behageligt om dine kurver, kan gøre underværker for din selvtillid.

Læs også: 8 gode råd: Sådan passer du på din bh
 

Vil du være sikker på at få det nyeste Q ? Så tegn et abonnement her og så magasinet direkte i din postkasse!

Lingeri-guide

Når du skal finde lingeri til din figur, er der to ting, som er særligt vigtige. Du skal have en BH der får din barm til at tage sig godt ud. Og du skal vælge trusser, som støtter og former den nederste del af kroppen.

1. Find den rigtige BH

Alt for mange bruger en forkert bh-størrelse, og det er ærgerligt, for den rette får barmen til at se bedre ud og tøjet til at sidde pænere. Hvis din bh skal sidde optimalt, så vær opmærksom på, at bæltet sidder stramt og glat i en vandret linje rundt om kroppen, at skålen ligger glat over barmen, og at bøjlen har den rigtige bredde, så den ligger ind til kroppen bagved brystet. Husk at bh’en skal passe i den yderste hægte, da stoffet giver sig med tiden. Og at ekspedienten er til for at vejlede dig.

2. Hvilken trussetype er du til?

Det er også vigtigt med de rette par trusser. Forskelligt snit gør forskellige ting for dig og dine former. Med det helt rigtige par trusser, er det muligt både at snyde dig til længere ben eller fremhæve en rund numse. 

I galleriet herunder kan du se, hvad du skal gå efter i både BH- og trussetyper afhængig af, hvordan du vil forme din krop.

Find den rigtige BH