https://imgix.femina.dk/media/article/sports_illustrated_hunter.jpg
Selvudvikling

Se videoen: Hun er den mest kurvede model i Sports Illustrated Swimsuit Edition's historie

21. februar 2017
af Christina Forsberg
Endelig har det amerikanske magasin Sports Illustrated fået øjnene op for kurvede modeller i deres legendariske Swimsuit Edition. Hunter McGrady hedder deres mest kurvede model til dato – og hun har en vigtig besked …

Det var lidt af en drøm, der gik i opfyldelse for den 26-årige amerikanske model Hunter McGrady, da hun blev valgt som en af Sports Illustrated Swimsuit Issue ”Rookies of the Year” – som den mest kurvede model nogensinde i det legendariske magasins historie.

- Skønhed er ikke et tal. Den har ingen grænser. Jeg har aldrig følt mig mere sexet end under denne skydning, siger Hunter McGrady i følge People.com. Og skøn ser hun da også ud kun iført en ”badedragt”, der rent faktisk er malet på hendes flotte kurvede krop.

LÆS OGSÅ: Ashley Graham: "Derfor vil jeg ikke tabe mig"

Se i videoen herunder, hordan det forløb, da Hunter fik malet sin badedragt på:

En kamp i starten

Modelkarrieren har ellers ikke altid kørt på skinner for smukke Hunter - faktisk har det været lidt af en kamp. Hun brugte nemlig årevis på at følge diæter, så hendes vægt kunne presse sig ned omkring de 58 kg, da hun var sikker på, hun ingen jobs ville få, hvis den røg højere op – trods hendes højde på over 180 cm.

- Men da jeg som 19-årig så Tara Lynn, Robyn Lawley og Candice Huffine på forsiden af italiensk Vogue, tænkte jeg: ”Wauw, de her kvinder er så smukke, og de er jo på min størrelse”. Det gik op for mig, der var noget, der hedder plus size modeller, og jeg opsøgte Wilhelmina Models og kom i stald der – og så fulgte det ene job efter det andet.

LÆS OGSÅ: Se modellen smide tøjet i metroen

Overgår de vildeste drømme

Hunter McGrady er stolt af at være en del af en tiltagende stor kropsbevægelse, der hylder former og kurver.

- Det overgår mine vildeste drømme at være med i Sports Illustrated SI, det er jo det, alle ønsker! Og det, at de vælger en kurvet model, betyder ikke kun noget for mig personligt, men for alle derude, der har følt sig ukomfortable i deres kroppe, og har brug for at vide, at de er sexede.

Og Hunter McGrady fortsætter:

- Kvinder, for alle jer, der nogensinde har følt sig usikre og utilpas pga. deller, strækmærker, appelsinhud eller akne – eller har følt, at I ikke var gode nok, fordi I ikke var repræsenteret i et magasin – SÅ ER DENNE HER FOR JER! I er smukke. I er stærke. I er magtfulde og sammen kan vi løfte og inspirere hinanden.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også