Ti ting du kan gøre for at få mere energi og glæde
Elsk din krop

Se listen: 10 ting du kan gøre for at få en bedre dag

Kropsaktivisten og bloggeren Jes Baker, kendt som The Militant Baker, har lavet en liste over ti ting, der giver hende mere overskud og glæde i en presset hverdag. Se den her – og lav selv din egen.

Nogle gange bliver vi bare udmattede. Midt i hverdagens pligter, opgaver, rutiner og ræs. Udkørte, overvældede og drænede for energi – ja, fortsæt selv listen. Men stopper vi op? Nej, ofte fortsætter vi derudad i sjette gear, fordi vi bliver nødt til det, fordi vi har brug for det - eller måske bare fordi vi gerne vil det. Vi overhører den nervøse og pressede stemme indeni, men den går altså ikke i længden. For 0 minus 1 er ikke et regnestykke, der går op.

Jes Baker, der er kendt som bloggeren og kropsaktivisten The Militant Baker, har alt for ofte prøvet den situation på egen krop. Men hun er heldigvis også bevidst om en særlig vigtig ting: Du kan ikke tage dig ordentligt af andre, hvis ikke du tager dig godt af dig selv først. Så indlysende og så sandt, og kender vi ikke alle ordren i flyet om at tage iltmasken på først…? Men hvordan plejer og opbygger man så sit pressede og overkørte indre ? Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person.

LÆS OGSÅ: 7 tegn på at du ikke lytter nok til din krop

For Jes Baker er der en liste med 10 punkter, som hun tyer til, når hun virkelig skal sørge for at få ladet batterierne og humøret godt op. Prøv at lave din egen liste med ting, du kan gøre, der vil gøre dig glad og give dig energi til det liv, du lever. Du kan se hendes liste her – måske bliver du inspireret:

Læs også: Her er videnskabens råd: 5 ting, du kan gøre for at føle dig lykkeligere

JES BAKERS LISTE OVER 10 TING, DER GIVER MERE OVERSKUD OG BEDRE HUMØR:  

1. Katte-terapi: - Katte er gratis (ok, måske ikke helt) terapi, der venter mig ved døren, når jeg kommer hjem. At kæle med et spinnende blødt kæledyr er yderst genopbyggende – og jeg tilbeder dem.

2. Kaffe – og café-tid: - Min stam-café nede i byen er en kilde til afslapning med sin rolige atmosfære og bossa nova eller Big Band i højtalerne. Jeg elsker at sidde udenfor og betragte folk med min kaffe, en bog, min computer og en cigaret.

3. Bio-aftale med mig selv: - Jeg elsker at gå i biografen alene, og gerne se en eller anden letbenet film, så jeg bare kan synke ned i sædet med min karamel-kaffe.

4. Svømning: - Verden forsvinder jo helt, når man er under vand. Jeg får også et kick ud af at synge opera under vandet. Det er som at have din egen koncerthal - og ingen kan høre dig. Mærkeligt? Måske. Fantastisk? Totalt!

5. Personlig make-over-dag: - Jeg har normalt ikke så meget makeup på, så derfor er det endnu mere sjovt en gang imellem at give den hele armen med curlers, masser af makeup og skønhedscremer og så tage ind til byen nogle timer.

6. Skriv en roman: - Ok, ikke virkelig en roman. Måske bare nogle afsnit, men bare det at putte noget på skrift, virker frigørende på mig. 

7. Tag på en køretur med et soundtrack: - Jeg elsker at tage på en lang køretur med afslappende musik i højtalerne.

8. Læs en bog eller et magasin, der virker opbyggende: - Jeg elsker at læse noget, jeg kan identificere mig selv med.

9. Skab eller mal noget terapeutisk kunst: - Ja, der er en grund til, at der er noget, der hedder kunstterapi.

10. Skriv en liste med ti grunde til, at du synes, du er fantastisk: - Dette punkt kan enten være nemt eller svært for dig. Jeg tager mig ikke ofte tiden til at tænke over, hvorfor jeg er et hit, så dette er en god læring for mig. Det føles super godt efterfølgende, og jeg plejer at gemme listen.  

LÆS OGSÅ: Husk disse 6 ting dagligt, og lær at elske dig selv og din krop

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. "Q - Kvinder med kurver". Klik her for at læse mere

Læs mere om: