Photoshopping kan forvandle personer på et billede til næsten uigenkendelighed
Elsk din krop

Se billedet: Derfor skal du aldrig sammenligne dig med de glamourøse fotos i medierne

Vi har hørt det før, men glemmer det hurtigt: At vi aldrig skal sammenligne os med modellerne på de billeder, vi ser i medierne. Det satte to plus size-modeller og kropspositive aktivister sig for at bevise.

Da en journalist fra online-sitet Revelist for nyligt scrollede ned over sit Instagram-feed, stødte hun på et billede af to kvinder, som hun umiddelbart ikke vidste, hvem var – og så alligevel.

- Jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg dog kendte dem fra, indtil det slog mig: At det jo var to førende plus size-bloggere, jeg elsker at følge, men at de til mit chok var photoshoppet til ukendelighed.

Læs også: En dag helt uden foto-filtre: Se de dejlige billeder

Photoshoppet med vilje

Det var den engelske plus size-model, designer og kropspositive mentor, Diana Sirokai og plus size-modellen og skribenten Callie Thorpe, der poserede på billedet.

Herunder ses Diana Sirokai på et billede taget af fotografen Karizza, hvor hun poserer som Kim Kardashian:

WE ARE BOTH WOMEN with DIFFERENT BODIES ❤️ #Slay

Et opslag delt af D I A N A S I R O K A I (@dianasirokai) den

Herunder Callie Thorpe:

Det photoshoppede billede af to meget polerede og lydefri Sirokai og Thorpe var taget på foranledning af dem selv – også af fotografen Karizza.

- Jeg synes, vi ser skønne ud på begge billeder. Vi har fået taget billedet for at vise, hvordan medierne har taget redigering til et helt nyt plan.

Herunder ses billedet FØR, det blev photoshoppet:

@dianasirokai & @calliethorpe 💕 Photo by @photo_karizza

Et opslag delt af DARE Magazine (@daremagcanada) den

Læs også: Se de sjove billeder: Hun efterligner fotomodellernes umulige positurer

Uigenkendelige – og alligevel ikke

Det faktum at to så genkendelige kvinder bliver gjort nærmest uigenkendelige, viser hvor stor magt Photoshop har. For de både ligner – og ikke ligner sig selv. Det viser, hvor nemt vi kan blive narret af et photoshoppet billede. Som journalisten fra Revelist skriver:

-  Jeg håbede lidt, at jeg ville kunne gennemskue et Photoshoppet billede, når jeg så det, men jeg scrollede jo nærmest forbi dette foto uden at tænke nærmere over det. Det er en påmindelse om, hvor gennemtrængende Photoshop er i vores underbevidsthed. Det er så integreret, at vi slet ikke noterer det eller indser det. I princippet kunne alle billeder blive manipuleret eller photoshoppet. Vi sammenligner ofte os selv med billederne på de sociale medier og i reklamerne. Men det er vigtigt at huske, at Photoshop kan skabe et helt billede. Og at det er en tabt sag at prøve at leve op til den digitale manipulation i virkeligheden. Kvinderne er dog smukke på begge billeder, og det ene er ikke bedre end det andet, for de ser godt ud i hvilken som helst størrelse.

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. "Q - Kvinder med kurver". Klik her for at læse mere

 

 

Læs mere om: