Plus size kalender
Selvudvikling

Se 2018-kalenderen, der hylder plus size

17. september 2017
af Charlotte Kobberøe Fink
foto: Shutterstock
Fra årsskiftet kan du med denne smukke plus size-kalender på din væg slå et slag for både forskellighed og kropskærlighed.

Ny plus size-kalender

En kalender med smukke, gennemtænkte modebilleder med lækre kvinder – what’s not to like?

Og det er nemlig lige præcis, hvad denne 2018 kalender produceret af plus size modebloggeren Brianna McDonnell er. Den eneste forskel på den og andre fashion-kalendere er blot, at denne her udelukkende er med plus size kvinder.

Desuden har kalenderen fået navnet ”#BEinyourskin Plus Size Editorial Wall Calender” – og den ligger i forlængelse af den kropspositive kampagne #BEinyourskin fra 2016, som McDonnell var en af frontløberne på.

Hyldest til kurvede kroppe

Selvom den ikoniske Pirelli-kalender som en af de store på markedet i løbet af de seneste år har forsøgt sig med både plus size og kvinder i forskellige aldre, så er det stadig ofte et meget stereotypt skønhedsbillede, som går igen i de klassiske års-kalendere. Og netop derfor ville Brianna McDonnell, der blogger på thebword.com, lave en mode-kalender udelukkende med plus size kvinder i forlængelse af sin kamp for kropskærlighed. På sin blog skriver hun:

- #Beinyourskin Plus Size væg-kalenderen er en hyldest, den er en daglig påmindelse om, at plus size, fede, kurvede, tykke, buttede kroppe er gode kroppe og kan blive set i en kunstnerisk mode-sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Plus size model viser sin smukke nøgne krop frem

I kalenderen kan du se 18 plus size bloggere og modeller posere på 12 smukke billeder. Brianna McDonnell er selv én af kvinderne. Og hun er både stolt og taknemmelig for den positive opmærksomhed, projektet har fået.

-Vi lavede det her projekt med kærlighed, og jeg er så inderligt overvældet over al den kærlighed og støtte. Tusind tak for at forstå visionen bag og følge med mig. I har alle ændret mit liv for evigt og denne er for jer. Denne er for mennesker, der behøver det. Denne er for os. TAK!

Se billeder fra kalenderen herunder. Læs om kalenderen og køb den her.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også