Klummeskribent Ditte Vallø
Foto: Bo Lynge
Elsk din krop

Jeg har jo dobbelthage!

"Filtre og flatterende vinkler ændrer jo ikke på det faktum, at jeg stadig har dobbelthage i den virkeli­ge verden..." Ditte Vallø har noget på hjerte.

I dagens samfund stilles der lighedstegn mellem perfektion og lykke. Vi læres, at når vi opnår perfektion, så bliver vi endelig lykkelige. Problemet er bare, at det ikke er nok at være perfekt på ét felt! Vi skal have den perfekte krop, det perfekte job, et per­fekt indrettet og rent hjem, velopdragne og pæne børn. Vi skal leve sundt og holde os i form, have et romantisk parforhold med masser af god sex, og så skal vores mad være både hjemmelavet, ernæringsmæssigt korrekt og ikke at glemme fotovenlig! Det er så tidskrævende et projekt, at det ikke kan undgå at gå ud over væsentlige dele af vores liv, som f.eks. nærvær og tætte relationer.

Likes er åndelig junkfood

Vi bruger alt vores tid og fo­kus på det ydre og det over­fladiske – og så kan vi ikke forstå, hvorfor vi føler os tomme indeni? Hullet indeni fylder vi så med kunstig bekræftelse, når vi, som sultne Pacmans, gnasker likes og hjerter i os på sociale medier. Den udefrakommende bekræftelse er blevet vor tids fortrukne fix, mere afhængigheds­skabende end sukker og kun et klik herfra. Hurtig tilfredsstillelse, men med den indbyggede fælde, at jo mere vi indtager, jo mere har vi brug for for at få samme nydelseseffekt. Derfor er det ikke en holdbar løsning, men et midlertidigt quickfix.

Vi kan ikke leve op til vores egne urimelige krav og skaber derfor alternative virkeligheder, hvor vi lever i en parallelverden mellem virkelighed og vores udstillede virkelighed. En drømmeverden skabt til at booste vores selvtillid og selvværd, for på nettet kan vi være alt det, vi ikke er i virkeligheden.

LÆS OGSÅ: "Ser min røv stor ud i det her prøverum?"

Jeg har jo dobbelthage!

Nogle gange bliver vi så vant til vores polerede og lyserøde ver­den, at den almindelige verden føles farveløs. Vi bliver så forel­skede i vores online persona, at vi fortrænger, hvordan vi ser ud i den virkelige verden. Som jeg selv, der så mig selv på tv og med rædsel måtte erken­de, at jeg har dobbelthage, hvilket jeg seriøst ikke var klar over, fordi jeg kun ser mig selv i gode selfievinkler. Men lige meget hvor meget vi bilder os selv (og andre) ind, at vi er facebook/insta­gram/snapchat-versionen af os selv, så er det jo ikke sådan, vi ser ud! Derfor er det så sundt lige at blive konfronteret med realiteterne, når man ved et uheld får åbnet sit mobilkamera forkert og bogstaveligt talt står ansigt til ansigt med virkeligheden. Filtre og flatterende vinkler ændrer jo ikke på det faktum, at jeg stadig har dobbelthage i den virkeli­ge verden.

 

Berømt for at være berømt

Min aha-oplevelse gav mig et klarsyn, og pludselig kunne jeg se gennem mit og andres (selv)bedrag. Se, hvordan vi bruger flade maver og perfekt anrettet morgenmad til at dække over vores egen utilstrækkelighed. Når vi som Kej­serens undersåtter i eventyret giver hinanden ret i frygt for at falde udenfor. Vi hylder berømtheder, der er berømte for at være berømte, tilbeder folk for deres skønhed og succes, og bekræfter hinanden i, at det er det, der giver os menneskelig værdi – uden at tage stilling til, om de har noget at byde på som mennesker. Derved accepterer vi en verden, hvori det er langt værre at være tyk end at være en selvcentreret egoist!

LÆS OGSÅ: 10 fordele ved at være tyk

Hvor er lykken?

Og som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder bliver jeg nødt til at sige fra og råbe op. ”Men han har jo ikke noget tøj på!” For det er på tide, vi stiller os selv spørgsmålet, om vores overfladiske værdisæt nu også er med til at gøre os lykkelige. Også selv om jeg længe har gjort som kejseren, og nu ved min egen afsløring står ganske nøgen (og filterløs) foran folket. For jeg er ikke kun den kurvede fashionista med et privilegeret modeblog­gerliv. Bag skærmen ligner jeg det, jeg er, nemlig en forstadsmor til 3, på vej mod de 40. Og det er helt ok! Jeg behøver ikke længere være perfekt for at være lykkelig. Det er nemlig op til den enkelte at definere, hvad der er lykke for dem og for mig må den findes et andet sted end på overfladen. Hvad gør dig lykkelig?