Elsk din krop

Derfor gør sladder dig upopulær

En amerikansk undersøgelse har fundet en overraskende grund til, at vi hader sladrehanke

Det man siger, er man selv - i hvert fald, hvis man er en sladderhank. Det viser resultatet af en amerikansk videnskabelig undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Personality and Social Psychology.

Undersøgelsen viser, at folk, der fortæller noget negativt om andre, selv bliver tillagt de selvsamme karaktertræk af lytteren. For eksempel vil en politiker, der kalder sine modkandidater korrupte selv blive opfattet som værende korrupt.

Og det er der ifølge psykolog Jacob Mosgaard en god grund til.

- Hvis en person eksempelvis har travlt med at fortælle, at en anden person er utro, bliver lytteren intuitivt opmærksom på, at den, der sladrer, selv er optaget af utroskab. Vi tænker derfor både på indholdet af sladderen og på, at sladder om andre siger noget om, hvad personen selv går og bruger sin tid på, siger Jacob Mosgaard.

Dårligt førstehåndsindtryk
Forskerne bag undersøgelsen kalder fænomenet for spontan egenskabsoverførsel, og undersøgelsen blev foretaget ved at præsentere en række forsøgspersoner for billeder af folk og med et tilhørende udsagn om personen fremført af en skuespiller.

Forsøgspersonerne tillagde konsekvent skuespillerne det pågældende karaktertræk, selv da de blev direkte fortalt, at personen og udsagnet ikke havde noget med hinanden at gøre. Jacob Mosgaard nikker genkendende til fænomenet og advarer derfor mod at bruge sladder til at starte en samtale med andre.

- Sladder er oftest enten et forsøg på at stille sig selv i et interessant lys eller at få en tættere relation til den, der sladres til, fordi man føler, at man kan have en hemmelighed sammen uden at bringe sig selv i spil. Men man opbygger relationen omkring noget negativt, og derfor risikerer man også, at den anden får et negativt forhold til én, siger Jacob Mosgaard.

Venskab er afgørende
Ifølge Jacob Mosgaard er det dog afgørende, hvor tæt et forhold sladrehanken har til sin lytter. Er der tale om en fremmed eller en bekendt, vil lytteren ubevidst være mere kritisk, end hvis man allerede har opbygget et forhold til hinanden.

- Når en fremmed henvender sig til én med sladder, vil man helt intuitivt være mere opmærksom på de signaler, personen sender. Vi fortolker kommunikationen og har derfor større tendens til at tænke negativt om en fremmed person, der sladrer. Er vi venner med personen, der sladrer, har vi ikke samme behov for at fortolke signalerne, og vi er mere tilbøjelige til at stole på personen, siger Jacob Mosgaard.

Brug sladder positivt
Den amerikanske undersøgelse viser også, at folk, der taler positivt om andre, selv vil blive tillagt de samme positive værdier. For eksempel vil en anmelder, der skriver, at en kunstner er talentfuld, give læseren det indtryk, at han eller hun selv er en dygtig anmelder.

Og ifølge Jacob Mosgaard kan man sagtens bruge den positive sladder til egen vinding. Udover at der skabes en positiv og energisk stemning i det miljø, hvor der sladres, bliver man også selv mere populær.

- Når man siger noget positivt om andre, uden at vedkommende er til stede, bliver man typisk opfattet som en positiv, uselvisk person, som man kan have tillid til, og som ligger mærke til gode ting hos andre. Så sladder kan altså også være neutral eller ligefrem positiv. Snakker man eksempelvis om en, der har fået en ny bil, er det et udtryk for, at vi spejler os i hinanden, og det er sundt og ganske normalt, siger Jacob Mosgaard.


Læs også, hvorfor det er godt at sladre på arbejdspladsen

Læs fem gode råd til et evigt venskab på femina.dk

Læs mere om: