Ashley Graham træning
Selvudvikling

Ashley Graham deler folks lede kommentarer om hendes træning

24. oktober 2017
af Charlotte Kobberøe Fink
Foto: All Over Press
Når topmodel Ashley Graham poster træningsvideoer på Instagram, er der altid folk, der ikke kan dy sig for at give hende en led kommentar med på vejen. Men heldigvis er modellen verdensmester i comebacks.

Da Ashley Graham forleden lagde en træningsvideo op på Instagram, fik topmodellen som så ofte før over 1000 kommentarer. Det var dog ikke dem alle, der var lige positive, for samme dag lagde Graham et nyt post op, hvor hun afslørede, at hun aldrig nogensinde kunne lægge en træningsvideo op, uden at få et lede og unødvendige kommentarer fra ukendte mennesker.

”Du bliver aldrig tynd”

Nogle af de kommentarer, Ashley selv fremhævede, var ting som ”du bliver aldrig tynd, så lad være med at prøve”, ”du behøver dit fedt, hvis du skal være model” og ”hvorfor vil du miste det, der gjorde dig kendt?!”

LÆS OGSÅ: Fordi man er kurvet, betyder det ikke, at man ikke træner eller ikke elsker sig selv

Og så fik Graham nok. Efter kommentarerne postede hun nemlig et modsvar, som var lige i hendes ånd:

- Bare til information, så træner jeg for at være sund. Have det godt. Slippe af med jetlag. Rense hovedet. Forblive stærk og smidig. Få mere energi. For at bevise, at store kvinder kan bevæge sig på samme måde som de andre… Jeg træner ikke for at tabe mig og miste mine kurver, fordi jeg elsker den krop, jeg har!

Postet har i skrivende stund fået næsten 224.000 likes og 8000 kommentarer – hvori hendes følgere støtter op om hende:

- Jeg elsker dig i sandhed, kvinde. Du er smuk. Du er klog. Fortsæt med at blive ved, skriver en bruger blandt andet, mens andre kommenterer ”min helt”, ”tak for at være en rollemodel for alle piger” og ”du er virkelig en inspiration”.

Se Grahams to posts herunder- husk at swipe:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også