Selvværd
Elsk din krop

3 ting, du ubevidst gør, som holder dit selvværd nede

Er du opmærksom på, om du ubevidst handler eller tænker på en måde, som faktisk påvirker dit selvværd negativt? Læs her, hvordan du ændrer på det.

Ved du, hvordan du selv kan påvirke dit selvværd? 

Vores selvværd er en vigtig størrelse. Selvværd handler nemlig om hele den måde, vi ser verden på – og vores grundlæggende syn på os selv som menneske. For hvor vores selvtillid handler om gøren, handler selvværd nemlig om væren, fortæller psykolog Rikke Papsøe.

- Det kan sagtens være, du har tårnhøj selvtillid i forhold til, hvordan du løser dine arbejdsopgaver på jobbet, men at du på den anden side føler dig forkert som menneske, at du generelt ikke føler, at du er god nok eller noget værd, eller at du har lov til at være i denne verden” siger Rikke Papsøe.

- De store grundsten til vores selvværd bliver lagt i de helt tidlige barndomsår, hvor den måde, vi bliver mødt på af vores omsorgspersoner er altafgørende. Responderer de hensigtsmæssigt på vores behov for kontakt? Føler vi os set, spejlet og anerkendt? Men heldigvis er vores hjerner også plastiske. Vi kan ændre på ting. Og det gælder også vores selvværd.

Men hvis vi skal være i stand til at ændre på noget, så er første step at blive opmærksom på, hvornår vores selvværd påvirkes. Og her er der faktisk en række ting, som mange af os ubevidst gør, som skubber vores selvværd i en negativ retning. Rikke Papsøe giver sit bud på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på – og hvad vi kan gøre ved dem:

Du kritiserer dig selv

- Mange af os har en indre negativ båndoptager, som ofte kører på repeat med selvkritik. Det er forskelligt fra person til person, i hvilke situationer den tænder, og om det er, når man er alene eller sammen med andre - men uanset hvad, påvirker det vores selvværd negativt.

- Vær også opmærksom på den måde, du snakker om dig selv på, når du er sammen med andre. Måske gør du hele tiden grin med dig selv, rakker dig selv ned, eller måske tager du altid forbehold over for de ting, du siger, fordi du er bange for at sige din ærlige mening. Måske har du også svært ved at slippe bestemte situationer, hvis du har sagt noget, du fortryder – så du bliver ved med at genspille det, du sagde, og slå dig selv i hovedet med det.

Det kan du gøre:

- I første omgang handler det om at fange, når de negative tanker automatisk går i gang. Og om at prøve at give dem mindre plads. Det er lettere sagt end gjort, og det kan være forskelligt fra person til person, hvad der fungerer. Ofte sker der det, at når man begrænser den tid, man hænger ud med de negative tanker, så minimerer man de negative effekter af dem: For eksempel følelser af tristhed, håbløshed og angst – og negativ adfærd som at man for eksempel at isolere sig. Mange kan have gavn af at indføre det, man kalder grubletid. Hvor man på et bestemt tidspunkt på dagen, fx et kvarters tid på vej hjem fra arbejde på cyklen, giver tankerne lov til opstå fylde – men resten af dagen skal man forsøge at skubbe dem væk, hvis de dukker op. På længere sigt vil mange opleve, at tankerne faktisk minimerer sig selv. Og husk på: Tanker er bare tanker – ikke virkelighed.

- Når du kritiserer eller gør grin med dig selv, så stil også dig selv spørgsmålet: Ville jeg nogensinde tale sådan her til et andet menneske? Til min bedste veninde, hvis hun stod i denne situation? Dét er ofte tankevækkende.

LÆS OGSÅ: Taler du også med dig selv? Bliv endelig ved med det - det er godt for dit selvværd

Din kropsholdning er lukket

-En helt konkret ting er også ens kropsholdning. Undersøgelser viser, at den har betydning for, hvordan vi efterfølgende tænker tilbage på en given situation – og det kan bidrage til vores selvværd. Mange er måske ikke opmærksomme på, at de krydser benene eller lægger armene over kors og fylder så lidt som muligt i usikre situationer eller sociale sammenhænge, men det, der bliver skabt i kroppen, påvirker faktisk det mentale.

Det kan du gøre:

- Vær opmærksom på din kropsholdning. Prøv dig frem med wonder-woman-poses, hvor du øver dig i at have hænderne i siden, skyde brystet frem og sprede benene, så du fylder fysisk, inden du for eksempel skal ind til en jobsamtale eller en eksamen.

LÆS OGSÅ: Husk disse 6 ting dagligt - og lær at elske dig selv og din krop

Du holder fast i bestemte labels, du har fået gennem livet

-Selvom vi selv kan påvirke vores selvværd, så afhænger det dybest set af andre mennesker. Dette gælder også for voksne. Gennem livet samler vi alle mulige historier og labels op om os selv gennem vores oplevelser og erfaringer med andre mennesker, og det tager vi med os og bygger videre på. På den måde får vi ubevidst skabt et billede af os selv, og hvem vi er – men måske er det ikke altid et, der styrker vores selvværd.

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. "Q - Kvinder med kurver". Klik her for at læse mere

Det kan du gøre:

- Overvej, hvilke historier du har med i rygsækken om dig selv? Hvilke labels er der blevet sat på dig som person gennem dit liv? Og vigtigst: Er du enig i de labels – og skal de have lov at fylde – eller mener du egentlig, at de faktisk er lidt skudt ved siden af? Det kan være rigtig gode refleksioner at gøre sig. For der er altid andre historier at fortælle om dig, end dem du er blevet inviteret ind i tidligere, og som du hænger fast i på en skidt facon i voksenlivet.

- Omgiv dig med kærlige relationer. I bund og grund er overskriften på selvværd, at vi som mennesker har brug for at blive set af en anden, som er vigtig for os, på en måde, hvor vi føler, at vi bliver set, som den vi er. Og som accepterer, elsker og anerkender det, vi er, uden at kritisere eller forsøge at lave os om.  Hvis man kan indgå i en sådan tæt relation som voksen, så kan man på mange måder reparere et selvværd, som tidligere er gået i en negativ retning.

Om eksperten:

Rikke Papsøe er uddannet cand.psych.aut. og er både privatpraktiserende psykolog med base i København og administrativ leder af Psykologhuset ved Åen. Læs mere om Rikke Papsøe her