En gennemgribende oprydning kan sagtens gå hurtigt - især hvis du følger oprydningskonsulentens guide og får kål på rodet alle de rigtige steder...

Elsk din krop

10 tips til en hurtig oprydning

Der kan hurtigt samle sig bunker af ting i skabe og skuffer, som man lover sig selv at rydde op. På et eller andet tidspunkt. Tidspunktet lader bare tit vente på sig. Men her får du en guide til en hurtig og effektiv oprydning. Sæt i gang!

Det kan godt være svært at finde tid til oprydning og organisering, hvis man har en rigtig travl hverdag. Den gode nyhed er imidlertid, at man kan nå langt ved at bruge 10 minutter hist og her på at sortere i sine ting.

I dagens indlæg vil jeg præsentere dig for 10 områder, hvor man næsten altid kan finde ting, man ikke længere bruger:

OM KAMILLE SOMMER

Kamille Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent, og arbejder professionelt med oprydning som sin niche. Hun skriver hver onsdag hér på Oestrogen.dk

Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk


1. Kogebøger
Vi danskere elsker kogebøger, dog bruges nettet ofte, når man skal finde en opskrift i en fart. Mange kogebøger indeholder også opskrifter, der minder om hinanden, så prøv at skære antallet ned. Husk også at sortere i de løse opskriftark, du har liggende. Hvor mange bruger du af dem?

2. Tøj
Af alt det tøj du har i skabet - hvor meget af det ville du købe igen, hvis du så det i en butik? Gem kun det tøj, du faktisk går i.

3. Sengetøj
Det er kun nødvendigt at have to sæt til hver seng. Gem de pæneste, og smid de slidte og hullede ud.

4. Blomsterpotter og skjulere.
Gem dem du bruger, og kassér resten. Har du potter, der er skår i, kan du med fordel skifte dem ud med nogle pæne nye.

5. Bøger
Jeg ved godt, at jeg rammer et ømt punkt her, men gem kun de bøger, du vil læse igen, eller bruge til opslagsværk. Lad andre få glæde af de bøger, du aldrig kigger i.

6. Pyntenips
lysestager, figurer og andet nips. Gennemgå de ting du har. Der vil næsten altid stå ting, du ikke længere har fremme.

7. Cd'er og dvd'er
Musik og film findes mange steder på nettet gratis eller til meget små penge. Så sorter omhyggeligt hvad du gemmer. Smid ud, hvis de er ridsede eller i dårlig kvalitet.

8. Medicinskabet
Tjek sidste salgsdato. Er der noget, der er for gammelt, eller noget der ikke længere bruges?

9. Ledninger og opladere
Løse dele til computere og andre elektroniske gadgets - tjek lige om du har flere af de samme dele liggende. Er der dele, du aldrig bruger, og som du aldrig kommer til at bruge?

10. Sko
Gem kun de sko, du faktisk bruger, og som er behagelige at gå i. Ingen grund til at have sko stående, som du aldrig bruger eller som klemmer.

Hvor meget fik du smidt ud…?

Kærlig hilsen
Kamille




Læs mere om: